(Foto: UPI Media)
Nogle gange skulle man tro, at mennesket kun var sat i verden for at sætte sig uopnåelige mål - kun for at skulle nå dem for enhver pris. At skulle bestige Mount Everest, der med sine knapt ni kilometer er verdens højeste bjerg, er et af disse mål. Dog forsøges der dog ofte at bestige lige dette bjerg, til trods for at det er dødsens farligt. En af de mest kendte historier fra de sneklædte bjergsider er den om Rob Hall, der i 1996 stod bag en særdeles skæbnesvanger tur.
I Everest, følger vi en gruppe mennesker, der af forskellige årsager for enhver pris vil udfordre bjerget. Lederen Rob (Jason Clarke) fører en gruppe betalende amatør-bjergbestigere op til toppen. Undervejs begynder problemerne at opstå. Afgørende liner er ikke lagt ud. Depoterne med ilt ligger ikke de rette steder på bjerget. Deltagerne ignorerer svaghedstegn for at nå deres ambition om at komme i mål. I den tynde luft træffer selv erfarne bjergbestigere ikke altid den rette beslutning; det er vel menneskeligt at fejle. Og så rammer stormen, og det hele forvandler sig til en kamp på liv og død.
Ser vi bort fra det faktum, at filmen har et helt fantastisk hold af skuespillere og et kæmpe bjerg, er der ikke noget monumentalt over Everest. Jake Gyllenhaal, Jason Clarke, Keira Knightley, Josh Brolin, Emily Watson, Sam Worthington, Robin Wright. Ingen gør noget særligt væsen af sig. Måske fordi filmen er lige så proppet med hovedpersoner, som der ligger affald ved foden af Mount Everest.
Jeg forstår dem skam godt. De vil alle sammen rigtigt gerne være linselus, og derfor får de alle lige lidt tid til at være det. Absolut, det er frustrerende at alverdens skuespiller-ego'er står i skyggen af verdens største bjerg. Dog må fejlen tilskrives instruktør Baltasar Kormákur, at han formøbler så meget talent, samlet ét sted. Særligt da mange af optagelserne er optaget on location.
Til gengæld er Mount Everest en værdig hovedperson. Det er fantastisk kameraarbejde i portrættet af vores alle sammens helt og anti-helt i én og samme kæmpe-klippe. Dét til trods udebliver det helt store vingesus, når vi ser ud over de majestætiske klipper, eller når en klodset Josh Brolin er ved at falde ned fra fem kilometers højde. I sådanne tynde luftlag skal der være skruet meget mere op for dramaet. At komme op og ned derfra er en så overmenneskelig bedrift, som noget overhovedet kan være. Det bliver imidlertid bare ikke vedkommende, når man er komplet ligeglad med det enorme persongalleri, simpelthen fordi det ikke har været muligt at leve sig ind i de sporadiske bekendtskaber.
EVEREST
Se spilletider
Se filminfo
