(Foto: tivoli.dk)
Den anmelderroste dansegruppe Pilobolus besøger Tivoli fra 15. til 20. september med forestillingen "Shadowland". Forestillingen er et skyggespil udført af professionelle dansere med en fabelagtig kropskontrol. Desværre mangler der en god historie, og uden den står skyggerne alene.
Kompagniet Pilobolus er grundlagt i 1971 og er kendt for at vise menneskekroppen som udtryksfuldt og magisk medie i form af forvandlinger i skyggespil. Det er næsten ikke til at forstå, at et par mennesker kan danne silhuetten af en elefant, uden at der er snyd involveret. Men ikke desto mindre er det det, der sker for øjnene af én. Det er sjovt at prøve at gætte, om det nu er en finger, et ben eller en albue, der danner figuren. Men ligeså imponerende som skyggespillet kan være, ligeså lidt imponerende er historiefortællingen.
Shadowland handler om en ung pige, som drømmer sig igennem en nat med skræmmende og fantasifulde møder. En slags moderne Alice i Eventyrland. Men i modsætning til Alice i Eventyrland, hvor der er en historie i det surrealistiske univers, er historien i Shadowland mere tilfældig og ulogisk. Vores unge pige bliver ved hjælp af en kæmpe hånd forvandlet til halvt hund - halvt menneske. Om det skal symbolisere, at man som ung ikke helt har fundet sig selv, er ikke helt til at sige. Det er åbent for fortolkninger. Forestillingen er engagerende til tider, men også meget intetsigende. Vi bliver skiftevis trukket både foran og bagved skyggetæppet, og det giver nogle forstyrrelser. Bedst som man overgiver sig til skyggespillet, trækkes tæppet op, og man skal forhold sig til de rigtige mennesker, som fremstår nøgne - og det er ikke kun metaforisk. Danserne er meget letpåklædte, og kvinderne har på et tidspunkt nøgne overkroppe. Man kan godt forstå tanken, at tøj kan forstyrre skyggespillet, men eftersom kvinderne ikke er bag tæppet imens, kan meningen virke uklar. Derudover er der en noget erotisk scene, da den unge pige bliver til en kvinde, da hun er blevet forelsket i en kentaur.
Forestillingen har til sidst to ekstranumre, som fungerer som koreograferede postkort fra henholdsvis New York og København. Silhuetterne danner blandt andet Frihedsgudinden og en taxatur ned af Wall Street. Der er en utrolig energi i ekstranumrene, som efterlader undertegnede med et ønske om mere af den slags. Pludselig vågnede man lidt op. I en drøm giver det hele tit ingen mening, og der er ingen forklaring på, hvorfor man pludselig er et andet sted, eller møder et nyt væsen. Så på den front rammer Pilobolus plet. Men desværre overskygger den jævne historiefortælling silhuetternes styrke.
SHADOWLAND
Tivolis Koncertsal
Se spilleplan
