Flere nyheder

 
Film
Erfaring går aldrig af mode

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Erfaring går aldrig af mode
Tor. 1. okt. 2015


(Foto: Warner)

"Erfaring går aldrig af mode" er den perfekte beskrivelse af denne films historie og derfor også en del af plakatteksten. Faglig erfaring eller livserfaring er lige vigtige egenskaber hos et menneske, og som 70-årig har man som regel rigeligt at dele ud af, af begge dele.

Den 70-årige enkemand Ben Whittaker (Robert De Niro) er pensionist. Men slet ikke for gammel og støvet til ikke at holde sig i gang med noget. Der er efterhånden ikke det, han ikke har gået til af fritidsaktiviteter i sin tid som pensionist, men det er stadig som om, der mangler noget i hans liv, foruden hans afdøde kone. Så da Ben ser opslaget om et seniorprogram hos en stor virksomhed, der sælger tøj over nettet, går han straks i gang med at ansøge om jobbet som seniorpraktikant. Han kommer til samtale, og med hans faglige baggrund bliver han ansat på stedet.

Han skal tilmed være praktikant for firmaets stifter, den stressede og meget private Jules Ostin (Anne Hathaway), som egentlig ikke er den store fan af seniorprojektet. Der skal derfor hårdt arbejde til for at overbevise hende om, at det er en god idé. Men Ben er arbejdsom og bliver hurtigt en vellidt mand blandt de andre på kontoret. Måske er det i virkeligheden en mand som Ben, firmaet og Jules står og mangler.

Instruktøren bag Praktikanten er den prisbelønnede Nancy Meyers, som også står bag filmene Det' indviklet, Når du mindst venter det og What Women Want. Alle er komedier, der handler om kærlighed. Denne gang handler det også om kærlighed, bare ikke den romantiske af slagsen. Men venskaber er jo tit ligeså vigtige som romantiske forhold og nogle gange måske endda vigtigere.

Det er dejligt at se Robert De Niro i en lidt mere afdæmpet rolle. Han har tit en lettere aggressiv og mere gnaven, gammelmandsrolle i sine film. Men denne gang er han en rigtig hyggelig morfar og er fra den tid, som alle gerne vil høre historier om. Anne Hathaways rolle er også langt mindre fjollet, end man før har set hende. Meget mere reserveret og alvorlig, og det klæder hende fint. Sammen er de to roller det perfekte match; den rolige møder den stressede. Ja, man godt se, hvor det bærer henad, men fortællingen er utrolig fin, og man går fra biografen med den dejligste feel-good-følelse til at klare resten af dagen.

PRAKTIKANTEN

Se spilletider
Se filminfo