Flere nyheder

 
Teater
Menneskedyr

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Menneskedyr
Man. 12. okt. 2015


(Foto: Catrine Zorn)

Det Røde Rum er Det Kongelige Teaters eksperimenterende legeplads for skuespillet, og det er herfra, forestillingen "Menneskedyr" kommer. Man tager seks skuespillere og sammenskriver syv fortællinger af Franz Kafka, og så har man "Menneskedyr".

Scenografien af Jonas Fly består af nogle gigantiske trappetrin i scenens bredde. Dem har skuespillerne at boltre sig på. De er alle iklædt skjorte, hvide ankelsokker i pæne kontorsko og nogle hvide bleagtige, uklædelige underbukser, men det må nok konkluderes, at kostumerne ikke er kreeret for at skuespillerne skal se smukke ud. Stykket handler om alt og intet. De medvirkende er mennesker - eller er de mon dyr?

I hvert fald møder publikum gennem forestillingen mange dyr. Der er den lille muldvarp, der bruger de opstillede spande med jord til at bygge sit fort. Den er dog stadig angst for at blive taget.

En lille mus er bange, for den er sikker på at gå i fælden. Katten trøster den - den skal bare skifte retning, siger den, mens den slikker sig om munden.

En hund bliver straffet for sin frihedstrang, og det vil den blive igen og igen. Gribben angriber den lille sårede fugl i træet.

Og så er der en hel abegrotte med skrigende aber.

Endelig er der de fem venner, der mødte hinanden, da de gik ud af den samme bygning og så har været sammen siden. De har det godt, og de ville have det rigtig godt, hvis ikke en sjette person ville være sammen med dem. Han gør dem ikke noget, men de vil kun være fem, men han vil ikke forsvinde. Denne sekvens gentages tre gange gennem forestillingen.

Paranoia og angst for at blive invaderet gennemsyrer forestillingen, og referencen til flygtningesituationen i Danmark lige nu er åbenbar. Forestillingen er sine steder absurd morsom, og de kan noget de seks medvirkende. Lange perioder går, hvor de ikke har deciderede replikker, men alene kommunikerer til publikum med lyde og grimasser, og da Peter Christoffersen holder vejret og bogstaveligt bliver mørkerød i hovedet, er morskaben i top.

Musikken, som er komponeret for guitar, bas, klarinet og trommer og fremføres af skuespillerne, er af Jeanett Albeck og bidrager til den noget syrede stemning.

Det er et meget grimt og snavset foretagende, der udspiller sig for øjnene af en. De medvirkende ruller sig rundt i jord blandet med sivende vand, mens de passer på deres bygning og vogter på hinanden og den udefrakommende. Det er også mærkværdigt, isnende og sine steder meget morsomt, men selv om skuespillerne i den grad brænder for sagen, er det som om relevansen for historien ikke er helt åbenbar.

MENNESKEDYRET
Det Kgl. Teater, Skuespilhuset, Det Røde Rum

Se spilleplan

Medvirkende: Marie Dalsgaard, Lila Nobel, Nicolai Dahl Hamilton, Asbjørn Krogh Nissen og Peter Christoffersen.
Iscenesættelse: Elisa Kragerup
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Clement Irbil
Komponist: Jeanett Albeck
Bearbejdelse: Elisa Kragerup og Louise W. Hassing
Oversættelse: Isak Winkel Holm, Villy Sørensen og Per Øhrgaard.

Teksterne i stykket er hentet fra Franz Kafkas fortællinger:
Bygningen
Da jeg kom hjem om aftenen..
Den uskyldige
En hunds forskning
Gribben
Lille Fabel
Fællesskab