Flere nyheder

 
Litteratur
Tilly som troede at

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Tilly som troede at
Man. 19. okt. 2015

En ny billedbog for førskole- og indskolingsbørn sætter fokus på, hvor forskelligt børn og voksne egentlig bor og har det, selv i det privilegerede Skandinavien.

Tilly som troede at... er således ikke den klassiske fortælling om, hvordan børn bor forskellige steder i verden, men hvordan børn bor forskelligt og har det forskelligt selv i den samme by (her antageligt en større svensk by). Tilly og Tage går i børnehave og er gode venner. De spekulerer over, hvor forskelligt vi har det. Hos Loppe må man alt, selv hive sofapuderne ned fra sofaen og få marengs på en helt almindelig tirsdag. Hos Sonja er der alt, bortset fra en mor og far. Hos Mimmi er der ikke så meget af noget, men til gengæld må Mimmi selv gå ud og købe mælk, når der mangler noget. Hos Peppe er der beskidt, og når der mangler toiletpapir må man bruge fantasien. Hos Freddie er der altid et evigt rend af mennesker, og hos Tage er der så stille, at man kan høre urene tikke.

Topkarakter til ideen bag bogen og illustrationer.. men der er flere sproglige formuleringer, der ikke helt holder i oplæsningen, og så er der nogle af ideerne - f.eks. den om naboen, der aldrig er hjemme, og hvor mon han så er, der virker mærkelige i sammenhæng. Derfor må det ende med 4 stjerner fra denne anmelder, uanset hvor god ideen end er.

Illustrationerne er rigtig fine med detaljer, der fanger børns øjne, og en meget realistisk gengivelse af forskellige måder at leve på set fra barnets perspektiv. Det er en samfundskritisk billedbog, der forsøger at sætte fokus på vores forskelligheder og kan hjælpe med at vende nogle af de svære spørgsmål om, hvordan man har det, kan have det og bør have det.

"Bagefter snakker Tilly med Tage om, hvad man egentlig har brug for. Tage siger, at det ikke er ret meget. Det er måske nok med hinanden, siger TIlly. Når man tænker over det altså."

Eva Staaf: Tilly som troede at...
Oversættelse: Kina Bodenhoff
Illustrationer: Emma Adbåge
Gyldendal, 26 sider
ISBN: 9788702181517