(Foto: Erick Labb)
Den berømte teatermand Robert Lepage har skabt en 360 graders-teaterforestilling til Østre Gasværks runde scene. Desværre var en stor del af forestillingen "lost in translation".
I 2000 så jeg instruktør Robert Lepages forestilling The Far Side of the Moon i forbindelse med Aarhus Festuge. Den gjorde så stort indtryk på mig, at jeg stadig kan genkalde mig billeder på nethinden og mærke et lille sug i maven, når jeg tænker tilbage på forestillingen her 15 år efter. Så det var med stor forventning, jeg indtog min plads i havestolen på Østre Gasværk og var klar til at tage imod.
En teaterforestilling har tre grundsten, der er med til at danne oplevelsen, publikum får med sig hjem. Den første er handlingen. Den næste er formidlingen af historien, hvilket skuespillerne er drivkraften bag. Og den sidste er selve iscenesættelsen - illusionen af det univers, hvor handlingen og skuespillerne passer ind i.
Playing Cards: HEARTS har nogle gode og overbevisende skuespillere, og iscenesættelsen er interessant. Men hvad angår historien, er man virkelig nødt til at læse programmet inden forestillingen (hvilket jeg ikke havde gjort), med mindre man er god til fransk. Teaterrummet på Østre Gasværk var til anledningen udstyret med skærme til at "overtekste" på dansk. Man havde bare ikke taget ordentlig højde for, at den cirkelformede drejescene i størstedelen af forestillingen var omkranset af et stoflærred, der effektivt blokerede for, at man kunne læse teksterne på skærmene. Det gør, at man som publikum bliver frustreret over at være "lost in translation", og så er det svært at følge med og overgive sig til illusionen - hvilket får forestillingens varighed på tre timer til at være længe på Gasværket.
Playing Cards: HEARTS er anden del i den canadiske skuespiller og iscenesætter Robert Lepages spillekort-serie, som er udviklet specielt til nogle få teaterrum, hvoraf Østre Gasværk er ét. Det gør det muligt for Lepage og hans produktionskompagni Ex Machina at skabe en 360 graders teateroplevelse, hvor publikum er placeret rundt om scenen. Robert Lepage er kendt for sine meget visionære og visuelt stærke iscenesættelser med brug af masser af underfundig teatermagi og scenemekanik. På scenen er syv skuespillere, hvor den mest interessante er Catherine Hughes, der både spiller den yngste og ældste karakter. Hun formår både fysisk og stemmemæssigt at transformere sig fra en gammel bedstemor til en lille dreng; og tilbage igen.
Forestillingen begynder i 1800-tallet, hvor den franske tryllekunstner Jean- Eugene Robert Houdin sendes til Algeriet af den franske regering. Missionen er få Marabout-præsternes magt til at svinde ved at blænde befolkningen med magi og dermed at overbevise dem om, at det franske imperium med Napoleon den 3. som regent er uovervindeligt.
Der springes til nutidens Quebec, hvor den unge taxachauffør Chaffik med algeriske rødder forelsker sig i den Quebec-fødte Judith, der underviser i filmhistorie. Gennem et par interessant iscenesatte, overlappende scener med familiemiddage møder vi Chaffiks far og bedstemor og Judiths mor og far. Der springes undervejs mellem nutidige scener hos familierne og ved Judiths forelæsninger på universitet.
Herefter springes igen. Denne gang til 1860'erne, hvor vi møder den franske fotograf Nadar. Fra sit studie har han skabt en lang række udtryksfulde portrætter, og han var også foregangsmanden for luftfotografi ved at tage billeder fra en varmluftballon. Vi bliver også præsenteret for tryllekunstneren og filmpionereren Georges Méliès, som opkøber Jean- Eugene Robert Houdins teater.
Robert Lepage springer i tid og sted. Han forsøger at vise sammenstød mellem civilisationer og religion, men han ender med at pille for meget navle i forholdet mellem Chaffik og Judith og den racisme, de udsættes for. Der gives ikke plads til at skabe karakterer med dybde. I stedet bliver alt overfladisk og karikeret. Og hvad skete der lige med den teatermagi og det visuelle trylleri, man kan forvente af en Robert Lepage-forestilling?
Playing Cards: HEARTS kommer nok til at virke mere ufuldstændig end den reelt er. Men når man kun har en lille del af fortællingen til rådighed - igen, med mindre man kan fransk - higer man efter transformationen i tid og sted af scenerum, som man ved, Robert Lepage kan tilbyde.
PLAYING CARDS: HEARTS
Østre Gasværk Teater
14.-19. oktober
