Det er vist ingen hemmelighed, at et forlag, der udgiver romaner, gerne vil tjene penge. I den forbindelse er det god forretningsgang at markedsføre de forfattere, man nu engang har i sin stald. En ting er nemlig værre end alt andet; hvis en forfatter bliver glemt, og dermed ikke læst og dermed ikke sælger bøger. Forlaget Gallimard bad derfor forfatteren Céline om et lille skrift, hvori han skulle skrive om sit forfatterprojekt. Det gjorde han så. Og tak skæbne for et skrift!
Louis-Ferdinand Céline (1894-1961) er på alle måder en kontroversiel forfatter. Han er på alle tænkelige måder en fransk forfatter, og man må lade ham, at han ikke tvivler på sit eget værd. Han synes at være det fad, som Michel Houellebecq er en slotsaftapning af. Céline står bag de store romaner Rejse til nattens ende (1932) og Død på kredit (1936). Begge romaner, der tager kvælertag på sin læser og med sine notoriske prikker (...) efter stort set hver eneste sætning, er Céline en forfatter, der er helt sin egen. Selvsagt en krævende forfatter, der udmatter enhver læser. Hans antisemitiske holdninger gør ham både kontroversiel og ugleset. Så måske var forlaget Gallimard selv skyld i det rablende skrift Samtaler med professor Y fra 1955, da man i marketingsøjemed bad Céline forfatte en lille pamflet, der kunne forklare hans litterære projekt og dermed øge salgstallene. De fik smæk for skillingerne, og det i en sådan grad, at skriftet ikke på nogen måde går på kompromis med Célines ånd og væsen. Gudskelov. Céline rabler løs om litteratur - andre forfattere i almindelighed og sit eget geni i særdeleshed. Til tider er man i gang med et interview, så kastes man brutalt frem og tilbage i en romans strukturer. Hvad der er op og ned er ikke altid lige klart, men godt, det er det!
Forlaget Vandkunsten har på smukkeste vis søsat denne lille hidsige pamflet, der egentlig kun vil sig selv og kun kan rumme en mere nørdet læser, der for en tid vil overgive sig betingelsesløst. Det er et mesterværk og en vigtig brik i Célines forfatterskab. Måske kunne et godt råd være at læse oversætterens efterskrift, så man har et kompas igennem den stormomsuste tekst. Skriftet står ganske klart selv, men konteksten er vigtig, især da Céline ikke har travlt med at redegøre for sit projekt i klare og analytiske vendinger. Det er ikke en akademisk tour de force, som man kender fra Vladimir Nabokovs gennemgang af forfattere og litteraturanskuelser; nej, det her er et kig ind i et maskinrum, hvor det hele pumper og brager løs, og man til en vis grad selv må orientere sig. Gid Samtaler med professor Y må finde mange danske læsere - om end den nok vil insistere på et liv i marginalen af oversat litteratur.
Louis-Ferdinand Céline: Samtaler med professor Y
Oversat af Troels Hughes Hansen
Forlaget Vandkunsten, 165 sider
ISBN: 978-87-7695-404-8
