(Foto: UIP)

Carey Mulligan er i 1910'ernes London en fattig vaskekone, der kæmper en brav kamp for at sikre Englands kvinder stemmeret. Sammen med Meryl Streep og Helena Bonham Carter begiver hun sig ud i et årelangt oprør mod det mandsdominerede samfund, som England var for 100 år siden, og afprøver tesen om, at målet helliger midlet.

I tiden inden første verdenskrig arbejder Maud (Mulligan), som mange andre kvinder på den tid, på et vaskeri flere timer om dagen sammen med sin mand Sonny (Ben Whishaw). Gennem tilfældige møder med kolleger introduceres Maud til suffragette-bevægelsen og dens kamp for at sikre kvinder stemmeret. Uden rigtigt at stoppe op og genoverveje sine valg, ender Maud i forreste geled i oprøret. For Maud er kampen ikke uden omkostninger, og da Sonny smider hende på gaden, har hun kun de andre suffragetter at holde sig til, og så begynder snebolden først at rulle. Med hjælp fra Edith (Helena Bonham Carter), Emily (Natalie Press) og ikke mindst kollegaen Violet (Anne-Marie Duff) optrapper Maud brugen af hærværk og sabotage mod butikker, postkasser og telegrafledninger, indtil parlamentet og politiet til sidst sætter alt ind for at stoppe kvinderne i at fange mediernes opmærksomhed og gøre den brede befolkning opmærksom på problemet i, at kun halvdelen af landet har stemmeret.

Englænderne elsker deres kostumedramaer om dengang, de var stormagten i Europa. Suffragette lægger sig lige i hjulene på de populære serier Downton Abbey og Peaky Blinders, som hver uge samler både mænd og kvinder foran tv'et hjemme i de engelske stuer. I dette år, hvor vi i Danmark har fejret 100-året for kvinders stemmeret, vil denne film synes ekstra relevant i vores forståelse for, hvordan livet foregik i et land uden fri demokratisk ret til alle. Den forholdsvis uprøvede instruktør Sarah Gavron har modigt valgt at fremstille 1910'ernes London i en øjenhøjde, vi ikke normalt er vant til i den type dramaer. De mange voldelige scener filmet med håndholdte kameraer gør, at man føler, man næsten selv kan mærke, når politiets knipler rammer de hårdt kæmpende kvinder i maveregionen. Det er rart, at Gavron ikke er forfaldet til at vise for mange flotte billeder af smukke huse og landskaber, men i stedet tager os helt med ind i de snuskede lejligheder med beskidte lagner dårlig belysning.

Filmen handler bevidst mere om Maud end om den kamp, hun kæmper. Mulligan er en dygtig skuespillerinde, men i Suffragette spiller hun desværre en rolle, vi har set hende spille før i både Drive, The Great Gatsby og i ikke mindst i gennembrudsfilmen An Education. I størstedelen af filmen tager Maud ikke selv initiativ til handling, men lader sig i stedet trække med af begivenhedernes udvikling. To af suffragette-bevægelsens hovedaktører - Meryl Streeps karakter, lederen af Suffragette-bevægelsen, Emmeline Pankhurst - er reduceret til en parentesbemærkning, og den unge Emily Davison, som i sidste ende foretager den mest afgørende beslutning i hele forløbet, lærer man aldrig rigtigt at kende.

Både den dejligt beskidte billedside og de underspillede orkesterstykker i baggrunden gør, at vi undgår at få en let kvalme, som den ellers moraliserende historie er på kanten til at give os. Det er ærgerligt at en film, der ellers har som mål at vise os, hvor stærke de kvinder, der kæmpede for deres medsøstres stemmeret, var, nøjes med at fodre os med et upersonligt og relativt svagt persongalleri.

SUFFRAGETTE
Se spilletider
Se filminfo