Flere nyheder

 
Teater
Skærmydsler

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skærmydsler
Tir. 8. dec. 2015


(Foto: Thomas Petri)

Generationer mødes ikke blot på scenen, men også i salen til premieren på Gustav Wieds skuespil "Skærmydsler" på Folketeatret.

I den flotte, nyrenoverede Store Scene på det gamle teater i Nørregade er der lagt i kakkelovnen til, hvad man kan kalde for en "bouillonterning-forestilling". Med en spilletid på en time er Skærmydsler nemlig perfekt som en introduktion til teaterformen for den nye generation af teatergængere, der fra balkonen nåede at tage selfies til deres Instagram inden forestillingsstart.

Forestillingen er samtidig også perfekt for den ældre, lidt "grå" generation. For mange vil den være et kært gensyn, og for andre vil rollebesætningen med to "Matador-damer" og en del af Linje 3 appellere. På scenen har vi nemlig Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen i rollerne som de ældre søstre Clara og Hertha. Mathilde Norholt spiller den unge niece Ellen, mens rollen som familielægen spilles af Preben Kristensen.

Gustav Wied skrev Skærmydsler 13 år inden sit selvmord i 1914. I Skærmydsler finder man den samme mørke, ondskabsfulde men kærlige tone, som kendes fra Livsens Ondskab, der blev skrevet samme år.

En flot fuldmåne er projekteret på et scenetæppe, hvor igennem man kan ane de ældre frøkner, Clara og Hertha, der sidder og blunder i hver deres lænestol. Hertha vågner og begynder at liste rundt, så hun ikke vækker den nu snorkende Clara. Men søsteren vågner alligevel og begynder straks at skælde ud. Allerede fra starten får vi etableret de to stereotype karakterer. Den ældre Clara, der er en dominerende og påståelig dame, og Hertha, som er den drømmende og adlydende søster. De lever efter de gamle traditioner og har svært ved at følge med udviklingen i samfundet. De kan bedst lide at gøre som de plejer. Og "plejer" er der masser af hele stykket igennem, hvor vi får et lille indblik i de faste rutiner, de to søstre slavisk følger hver eneste aften. For eksempel når de venter på, at deres niece Ellen, der bor hos dem, skal komme hjem fra universitetet, hvor hun er til forelæsning om "Menneskets Psykofysiske Liv". Det er Hertha meget begejstret over, at søsteren kan huske - og ikke mindst udtale - og udbryder: "At du kan sige det så rask, Clara. Du har så nemt ved at udtale det franske". Hvortil Clara vrissent svarer: "Det er ikke fransk! Det er latin!"

Ellen kommer hjem fra sin forelæsning og bliver beordret til at stå og blive kuldslået foran kakkelovnen, førend hun kommer og hilser på sine tanter, som hun kalder for Tante 1 og Tante 2. Ellen er en glad og sprudlende ung pige, der godt kan lide at drille sine tanter. Hun har spillet Tante 1 (Clara) et lille pus ved at gøre hendes strikkepinde magnetiske, så hun ikke kan få dem fra hinanden. Det skaber stor underholdning, både for Ellen og for publikum. Kort tid efter Ellen er kommet hjem, fortæller hun, at familiens ven Doktor Petersen har lovet at kigge forbi et øjeblik senere på aftenen. Denne oplysning får de to tanter til at opføre sig som små teenagere. De skal straks lige pynte sig lidt med perler - og Clara får såmænd byttet hjemmetøflerne ud med et par højhælede sko.

Hertha får spurgt ind til Ellens forelæsning, hvilket bestemt ikke falder i god jord hos Clara. For hvad skal en ung pige som hende med al det renderi ved nattetide? Ellen forsøger at forklare, hvad hun har lært til sin forelæsning, men konceptet om fantomsmerter er svært for de to gamle tanter at få begreb om, og diskussionen bliver ophedet. Her kommer Doktor Petersen ind i billedet som mægleren mellem de tre ved at skifte samtalen over på noget helt andet, nemlig fine selskabskjoler som komtessen skal bære til sit bryllup. Så på den måde ender aftenen i fryd og gammen, og alt er glemt.

Skærmydsler er en kærlig lille forestilling. Malene Schwartz og Sonja Oppenhagen er ikke til at stå for i rollerne som de to tanter. Publikum er meget veloplagt, og der bliver grinet på de rette steder, og dette med rette. Så bifaldet kommer prompte efter Malene Schwartz får sagt den ikoniske replik: "Månen har den farve, måner skal ha'! — Og tænd så lampen."

SKÆRMYDSLER
Folketeatret
Se spilleplan