I tiden før romantikken gik de unge tyske mænd rundt med et væld af følelser indespærret i deres kroppe og ventede blot på, at en ville sætte ord på de kampe, kærligheden kæmpede med det rationelle i deres sind. Goethe ramte med brevromanen om den unge Werther hovedet lige på sømmet, og Werther blev et forbillede og en person, Europas unge mænd forsøgte at efterligne.
Det er de færreste, der har brug for en yderligere introduktion til hverken Goethe eller hans alterego Werther fra bogen af samme navn. Men her en god 240 år efter første udgivelse, har Gyldendal med gode grunde valgt at lade Den unge Werthers lidelser genoptrykke og fået forfatteren Peter Asmussen til at levere et fint forord.
I sidste halvdel af 1700-tallet går den unge Werther rundt og har ondt i sjælen. Som så mange andre unge tyske mænd, har han besluttet sig for at opholde sig et stykke væk fra sin hjemstavn for - med et moderne udtryk - at realisere sig selv og komme tættere på naturen og det simple liv. Under hele sit ophold skriver Werther det ene brev efter det andet til sin mentor Wilhelm og fortæller åbent og ærligt om, hvilken effekt opholdet væk fra byen har på ham. Alt går som planlagt, og Werther nyder sin tid på landet, indtil han en dag møder Lotte. Af bekendte, der kender Werthers skrøbelige sind, er han på forhånd blevet advaret mod at lade sit blik falde på den unge Lotte, men lige lidt hjælper det, og det er kærlighed ved første blik for den unge Werther. Desværre for ham er kærligheden ikke gengældt, da Lotte allerede er forlovet med den 11 år ældre Albert. For at gøre trekantsdramaet endnu mere uudholdeligt for Werther, behandler Albert ham pænt, og ser ham slet ikke som en trussel. Werthers egen indtrængen i Lotte og Alberts ellers lykkelige forhold har resulteret i, at det i hans øjne er endt som en ulykkelig og uløselig trekant. Jeg afslører næppe noget, ingen i forvejen er klar over, ved at fortælle, at Werther til sidst ikke ser anden udvej end at en af de tre parter må dø. Eftersom de to andre kan være lykkelige uden ham, tager Werther sit eget liv.
Da den 24-årige Goethe brugte seks uger af vinteren 1774 på at skrive de breve, der skulle samles til historien om Werther, kunne han umuligt have forudset, hvad der ville følge med. Goethe skød Sturm und Drang-perioden i gang, som gik forud for romantikken, og hjalp skrøbelige og forelskede unge mennesker over hele Europa med at sætte ord på de voldsomme følelser, de lod sig gribe af. For tyske mænd i alle aldre blev et besøg til Goethes Weimar et krav i løbet af ens opvækst, og rygtet siger, at selv Napoleon Bonaparte på sin vej til Rusland tog et smut forbi Goethe for at viderebringe sin ros. På godt og ondt har romanen i dag fået et lidt trist eftermæle. Umiddelbart efter dens udgivelse blev Europa vidne til den første dokumenterede udgave af kopi-selvmord, som også har fået betegnelsen Werther-effekten. Over hele kontinentet blev unge mænd så ramt af Werthers lidelser, at de selv, i sympati med Werther, og også ofte ulykkeligt forelskede, begik selvmord klædt som Werther i ridestøvler, gule ridebukser og blå jakke.
Gyldendals nyeste udgave af Den unge Werthers lidelser er stadig Frank Jægers klassiske oversættelse fra 1972, som er den, de fleste af os under 50 har haft fingrene i, første gang vi stiftede bekendtskab med Werther. Selv læste jeg den første gang som 21 årig i 2008 og har siden ledt efter en anledning til at genlæse Werthers klagesange. Præcis som Peter Asmussen også skriver i sit forord, bliver unge mænd, der kaster sig over denne bog, oftest advaret om et stormbrud af følelser og den tåge af selvmord, som følger med.
At en 240 år gammel roman om en overfølsom ung knøs stadig er relevant og aktuel i dag er et vidne om, at menneskers følelser ikke er defineret af tid. På en måde er både handlingen og formen nærmest endnu mere relevant i dag. I en tid, hvor størstedelen af kommunikation mellem unge foregår gennem tekstbeskeder eller opslag på hinandens konti på diverse sociale medier, er vores liv nærmest blevet til én stor brevroman. Ros, gode råd og lignende kommentarer modtages i en lind strøm dagligt af alle, der deltager i det online liv. At Goethes Werther så er mere følsom og rørstrømsk end normen, og muligvis tager tingene lidt for tungt, er en helt anden diskussion.
Jeg husker, at jeg ganske kort efter at have læst Werther, kastede mig over Mary Shelleys Frankenstein. På et tidspunkt i bogen finder den udstødte skabning en udgave af Goethes bog og lærer sig selv at læse ud fra den. Han bliver overvældet af Werthers store følelsesregister og begynder selv at græde, da Werther dør. For monsteret er Werthers ugengældte kærlighed til Lotte den samme følelse, han selv har, når de skrækslagne landsbyboere nægter at acceptere ham. Stort set alt hvad han ved om menneskelige følelser, har han fra Werther. Frankenstein er selvfølgelig langt fra den eneste roman, hvor Werther også optræder, og hvis tanken om historien om en følsom ung fyr sat op som en brevroman skræmmer dig, så bør du alligevel læse den, bare for at forstå resten af verdenslitteraturen, som konstant referer til Goethes ulykkelige unge mand.
J. W. von Goethe: Den Unge Werthers Lidelser
Forord af Peter Asmussen
Gyldendal, 176 sider
ISBN: 8702173204
