|
|
(Foto: Isak Hoffmeyer)
Danmarkshistorien fortalt på halvanden time? Ja med en kun 1.166 år gammel historie kan det måske lade sig gøre. Det er i hvert fald planen i det nye stykke, "Danmarkshistorien" på Bellevue Teatret, som spiller til og med 20. februar.
Til at fortælle hele Danmarkshistorien på godt og vel halvanden time har vi Anders W. Berthelsen og Nicolaj Kopernikus som den varme grød og Mille Dinesen som den lune klat i midten. Sådan præsenterer de sig i hvert fald. Men vi når ikke rigtig så meget rundt i Danmarkshistorien i første akt, for Mille og Anders kan ikke dy sig for lige at gå lidt længere tilbage, ja faktisk helt tilbage til neandertaleren.
Vi kommer også omkring den nutidige politiske varme kartoffel om grænsekontrol, da vi runder Dannevirke, som hævdes at være grundlagt af Gorm den Gamles dronning Thyra Danebod - det var altså en kvinde, der opfandt den første grænsekontrol, og derfor en stærk reference til Inger Støjberg. Andre politiske emner såsom miljøet, dyrevelfærd og svinekød berøres også kort. Som Mille Dinessen udtrykker det: "Lægger man øret til en dansk frikadelle, kan man høre 1000 grise skrige af smerte." Stykket er opbygget sådan, at Mille, Anders og Nikolaj spiller sig selv, og så glider de ind og ud af fortidens roller. Det fungerer godt og er faktisk meget sjovt. Men det er klart sjovest, når de ikke leger sig selv. Anders som neandertaleren med store buskede øjenbryn og dyb stemme er virkelig morsom. Det er ikke raketvidenskab, det er ren falde-på-halen-komedie, men det virker, så pyt med det.
En af stykkets helt store plusser er scenografien. Bakken har fået en kopi af Korsbæk, og fordi rekvisitterne skal opbevares ved minimum 14 grader, er de oplagret på Bellevue Teatret, mens Bakken holder lukket. Om det er helt sandt, skal jeg ikke udtale mig om, men rekvisitterne har stor underholdningsværdi i stykket. Den før omtalte neandertaler bliver for eksempel til ved hjælp af Misse Møghes måtte, og sofaborde og stolebetræk er kostumer, mens lampeskærme og potteplanter udgør hatte og skæg. Og hvem skulle have troet, at et bambusforhæng eller sko med lysestager på kan få dig til at se adelig ud?
Flere steder virker manuskriptet jappet og lidt for tilfældigt. Det er svært helt at finde den røde tråd, og de sidste to minutter er det, som om vi træder helt ud af, hvad vi ellers har lært de sidste par timer og ind i en syret drøm. Men på trods af dette gør den varme grød og smørklatten det blændende, og de fik undertegnede til at tude af grin, og hvem kan så ønske sig mere på en ellers stormfuld og grå onsdag?
DANMARKSHISTORIEN
Bellevue Teatret
Se spilleplan
