Flere nyheder

 
Teater
Jean de France

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jean de France
Tir. 2. feb. 2016


(Foto: Gudmund Thai)

Det er en historie om forfængelighed, ungdommeligt hovmod og selviscenesættelse, publikum er vidne til på Folketeatret i København, og selv om Ludvig Holbergs historie er fra 1723, er indholdet stadig vedkommende i 2016.

Hans Frandsen, 19 år gammel, er i 1722 hjemvendt fra Paris efter at have opholdt sig der i 15 uger. Han er på denne korte tid blevet et andet menneske og hedder nu Jean de France. Han kan ikke huske at tale dansk, og alt dansk er ham nu vederstyggeligt, inklusive hans forlovede Elsebet, eller som han kalder hende: Isabelle. Samtidig har Elsebet forelsket sig hovedkulds i Antonius. De to forlovede er således hver især ikke interesseret i det ægteskab, deres fædre Jeronimus og Frands har arrangeret for dem. Da stykket er en gammel kending, røbes der ikke for meget, når det her afsløres, at Elsebet og Antonius får hinanden, mens Jean smutter tilbage til elskede Paris, hvor han finder sin helt egen vej.

Holbergs historie fra 1723 er intakt, men er med stor succes blevet opdateret/oversat af Line Mørkeby. Sproget er dansk med gode hip til vor tid og så en ordentlig skovlfuld mere eller mindre franske replikker, der når det bliver for fransk, bliver oversat. Hertil kommer både sang, dans og musik, og forestillingen har sit eget Holberg-band med tre musikere. I hovedrollen huserer da også Pelle Emil Hebsgaard, der har trådt sine musicalbarnesko på Fredericia Teater, og han synger og danser imponerende. Han er et oplagt valg til rollen, og hans skabagtige, arrogante, selvglade og afstandstagende figur er fantastisk. Under dække af, at det kun er alt fransk, der dur, og at han derfor ikke vil have sin Elsebet, folder han sit nye ego ud i farvestrålende klædedragter. Man fornemmer, at det ikke kun er Elsebet, han ikke er interesseret i, men måske piger danske som franske, der ikke huer ham.

Hele castet, eller truppen som de kalder sig på dansk, er veloplagte. Ole Thestrup er en brovtende, nærig og beregnende far til Elsebet, og hans alliance med Jean de Frances far Frands, Jesper Asholt er betagende, når de to gamle hugafer i et snuptag aftaler, at det næste hold børn må gifte sig, når det glippede med det første par. Sonja Oppenhagen er nuttet som den naive mor, der elsker sin søn over alt på jorden, uanset hvor fjollet og uforskammet han opfører sig.

Søren Hauch-Fausbøll er som gårdskarlen Arv den, der holder løjerne sammen, og det gør han godt nok underholdende.

Scenografien af Astrid Lynge Ottosen, der består af en scene på scenen, fungerer godt, når diverse lemme og trapper lukkes op og i, og Jean de Frances skjulested i lokummet er illustreret, så der ikke er tvivl om, hvad der foregår.

Det hele bliver afviklet i et humørfyldt tempo, og den forrygende finale efterlader et smil på læben, der varer længe efter forestillingen er slut.

JEAN DE FRANCE
Folketeatret

Spiller på Folketeatret frem til 5. marts og tager derefter på turné.
Se spilleplan

Instruktion og ide: Frede Gulbrandsen
Scenografi: Astrid Lynge Ottosen
Koreografi: Tanja Foss Johansson
Kapelmester: Alice Carreri
Oversættelse: Line Mørkeby
Medvirkende: Jesper Asholt/Max Hansen, Pelle Emil Hebsgaard, Ole Thestrup, Sonja Oppenhagen, Søren Hauch-Fausbøll, Sigurd Holmen le Dous, Lise Baastrup, Sofie Alhøj, Troels Malling, Morten Brovn, Christiane Bjørg Nielsen
Musikere: Søren Siegumfeldt, Marianne Søgaard, Alice Carreri