|
|
(Foto: Camera Film)
"Brooklyn" spiller på den helt store violin, men gør det charmerende og med mesterlig enkelhed. Nick Hornbys Oscar-nominerede manuskript er skrevet efter romanen af Colm Tóibín fra 2009, og instrueret af John Crowley.
Der er opbrud i den lille by Enniscorthy i det sydøstlige Irland. Her bor den unge, rødhårede kvinde Eilis med sin søster og gamle mor. Eilis, der mangler arbejde og en perspektivrig fremtid, skal nemlig emigrere til USA. Derfor har byens lokale præst skaffet hende kontakter, bolig og arbejde i Brooklyn.
Eilis spilles af den irsk-amerikanske skuespiller Saoirse Ronan, der trods sin unge alder (født 1994) er en eminent overbevisende skuespiller. Nogen vil genkende hendes drømmeagtige facon og intense blik fra The Lovely Bones, hvor hun spillede pigen Susie Salmon.
I Brooklyn får Eilis arbejde i et stormagasin og bor på et lille pensionat for unge kvinder. Snart møder hun den unge, italienske fyr Tony til et bal i det lokale, irske menighedshus. I takt med at gnisterne mellem dem begynder at springe, giver hun slip på den sønderknusende hjemve, der nær tager livet af hende i de første uger i storbyen.
Hjemve skildres i øvrigt med skarp genkendelighed i filmens begyndelse, og de fleste, der har prøvet at rejse langt væk hjemmefra, vil formentlig kunne genkende den midlertidige syge. For midlertidig er den, hvilket Eilis får forklaret af en venligsindet mand, der forsøger at trøste hende. Hjemve er som sygdomme er flest: "It will fade, and pass on to somebody else".
Og ganske rigtigt blomstrer Eilis inden længe op og bliver som forvandlet af byens lækre 50'er-omgivelser, hvor farvestrålende kostumer er en fryd for øjet.
Men filmens konflikt indtræder, da Eilis er nødsaget til at tage kortvarigt tilbage til Irland i en sommerferie og her bliver stillet over for et valg.
Filmen tegner et levende billede af de europæiske immigranters rejse til USA, drevet af håb og længsel efter noget bedre. Det er en fortælling om rødder og udlængsel. Der er store følelser på spil, og violinerne spiller. De vil faktisk slet ikke stoppe med at spille, og den ene følsomme scene tager den anden.
På trods af dette, normalt fatale violin-virkemiddel, har undertegnede sjældent været så underholdt af en biograffilm.
Det skyldes frem for alt det diskrete og uhøjtidelige skuespil, der rent faktisk indbyder til stor indlevelse i karakterernes dilemmaer. Kemien mellem Eilis og Tony - og senere Eilis og en irsk mand - er så overbevisende, at det løber en velbehageligt ned ad ryggen adskillige gange gennem de 112 minutter, indtil rulleteksterne falder på et brat, men velplaceret tidspunkt.
Brooklyn er Oscar-nomineret til Bedste Film, Bedste Kvindelige Hovedrolle og Bedste Adapterede Manuskript - og behandler med mesterlig enkelhed det mærkelige fænomen "hjem".
BROOKLYN
Se spilletider
Se filminfo
