Flere nyheder

 
Teater
Hübberiet - Frihed

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hübberiet - Frihed
Man. 22. feb. 2016


(Foto: Henrik Stenberg)

Der blev lørdag aften danset af for Hübberiet for denne sæson, og det overordnede tema var frihed.

Der blev fokuseret på mange former for frihed, heriblandt friheden til at kunne danse og friheden til at kunne danse, selv om man måske efter almindelige begreber ikke rigtig kan.

Bella Speranza er opstået på baggrund af en idé af Charlotte Aamand, Sorella Englund og Lisette Lund Larsen ud fra et fælles ønske om at give al det skønne ved dans, fantasi, kreativitet og kunst videre til børn og unge, som dagligt lever med kronisk sygdom. Nikolaj Hübbe havde inviteret initiativtagerne og deres elever med familier, og de opførte en lille inkluderende dans på scenen.

Det er et smukt projekt og vidunderligt, at der på nationalscenen er tid, plads og penge til at give børn med så store fysiske udfordringer en god oplevelse. Processen må være givende for både formidlere og modtagere. Imidlertid er det et spørgsmål, om det er etisk forsvarligt at stille børn i kørestol med tydelige fysiske problemer til skue for en fuld teatersal.

Der var dejlig meget dans og performance på programmet denne Hübberi-aften, og det var herligt. Der var ny koreografi af Oliver Starpov fra Den Kongelige Ballet og en ny solo af Alessandro Sousa Pereira og endelig et uddrag fra Uropa om den aktuelle flygtningesituation af Christian Lollike, Lee Wilkinson og Tim Matiakis. Det er spændende tiltag, teatret byder på, og de opførte uddrag vakte nysgerrighed efter at se de fulde værker.

Af gamle kendinge dansede Ida Praetorius og Andreas Kaas balkonscenen fra Romeo og Julie af John Neumeier, som har repremiere senere på sæsonen, og hele 27 dansere var på scenen i finalen fra Tema og Variationer af George Balanchine.

Nicolai Hamilton læste op fra Ser du månen, Daniel af Puk Damsgård om fotografen Daniel Rye, der i 398 dage blev holdt fanget hos Islamisk Stat, og Nikolaj Hübbe drøftede tiden før og efter oplevelsen med ham.

Musikeren Wafande lukkede og slukkede aftenen. Han er både herlig, charmerende drenget, nuttet og musikalsk, og man kan kun blive glad i låget af at se og høre på ham. Imidlertid er det meget at kræve af ham, at han skal få et samlet publikum til at skifte rolle fra opmærksomme teatergængere, der lige har nydt neoklassisk ballet af George Balanchine, til medrevne og meddansende deltagere i en god klubfest. Det startede da også overordentlig akavet, og en del forlod salen efter opfordringen til at rejse sig op og danse. Til gengæld løftede stemningen sig, da Daniel Rye og nogle af balletdanserne drønede ind på scenen og dansede med på tå til Wafandes glade reggaerytmer. Det var sjovt!

Det er en god ide med et tema for Hübberiet, men temaerne er så tilpas brede, at man nærmest kan få ethvert indslag til at give mening. Det var en fin, men også lidt rodet aften.

HÜBBERIET
20. februar på Det Kgl. teaters Gamle Scene