Flere nyheder

 
Udstilling
Alt mellem himmel og jord

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Alt mellem himmel og jord
Tir. 8. mar. 2016
kilde: KultuNaut

En tidsrejse gennem Sven Okkels' maleri

Den 12. marts åbner Rundetaarn dørene for en stor retrospektiv udstilling, der viser Sven Okkels' liv med maleri. Gennem sine snart 90 år har Sven altid tegnet og malet, og mange af disse billeder ses på den store udstilling i Rundetårn.

Sven Okkels henter sine motiver i naturen, på rejser og i sine nære omgivelser. Billedernes farver er rene og intense, og han bruger geometriens kvadrater, vinkler, cirkler og trekanter i sine kompositioner, hvor de får lov til at eksistere selvstændigt, samtidig med at de indhylles i billedets verden.

Sven har malet hele sit liv og blev uddannet illustrator i 1946. Siden da har han gået på Kunstakademiets malerskole og udstillet på Den Frie Udstillingsbygning, i Brøndsalen, Nationalbanken, Udenrigsministeriet og Christiansborg, samt udgivet forskellige værker.

Udstillingen viser også et righoldigt udvalg af små, fine og farvemættede akvareller.

Kan opleves i perioden 12. marts - 24. april 2016:

Rundetaarn
Købmagergade 52A
1150 Kbh. K

Entré: 25 kr. (voksne), 5 kr. (børn 5-15 år)
Åbningstider: Alle dage klokken 10-18

www.rundetaarn.dk