(Foto: Costin Radu)
John Neumeiers ballet "Romeo og Julie" fra 1974 er en gammel kending på Det Kongelige Teater, og det er med god grund, den er så elsket.
De fleste kender vel historien om Romeo og Julie, det elskende par der ikke må få hinanden og først bliver forenet i døden. Det er romantisk, javel, så man glemmer nemt, at de bare er store børn, der oplever forelskelsens rus for første gang.
Da vi ser Julie første gang, er hun netop trådt ud af badet. Hendes mor instruerer hende i, hvordan hun skal opføre sig som en voksen kvinde, men Julie griner bag hendes ryg. Det unge talent Ida Praetorius fanger til perfektion Julies udvikling fra den kluntede lillepige, der snubler ned ad trappen på vej til sit første bal, til den forelskede kvinde ender med at tage sit eget liv i sorg over Romeos død. Trods de krævende trin har Praetorius et overskud af energi. Hun stråler nærmest, og hendes ansigt er så levende.
Romeo er bare en ung knøs, der fjoller rundt og slås for sjov med sine venner Mercutio og Benvolio. Andreas Kaas, Sebastian Haynes og Alexander Bozinoff er et sjovt trekløver, når de sniger sig med til fest hos Julies familie iklædt masker og matchende kapper. Men drillerierne bliver hurtigt alvor, da Julies fætter, Tybalt, slår Mercutio ihjel. Sjældent er en dødskamp blevet trukket i langdrag, som når Sebastian Haynes som Mercutio først mærker stikker, så lader som ingenting og gøgler videre, før han pludselig falder død om. I vrede slår Romeo Tybalt ihjel, og så ruller tragedien.
Men historien er meget mere end Romeo og Julie. Det er også en historie om, hvordan gammelt had mellem de to familier Montague og Capulet nedarves og ender med at ramme arvingerne, familiens håb. Og det er en historie om kampen mellem barn og forældre for retten til at bestemme over sit eget liv.
Julies forældre ønsker, at hun skal gifte sig med fyrst Paris. Julies løsslupne springen-omkring kolliderer med forældrenes stiliserede og autoritære trin. Susanne Grunder og Ulrik Birkkjær demonstrerer en imponerende selvbeherskelse og perfektion.
Omkring hovedpersonerne har scenografen Jürgen Rose skabt en verden med gøglere, kræmmere og adelige. Vi befinder os nærmest i et italiensk renæssancemaleri med okkerfarver, lys og skiftende perspektiver.
Neumeiers Romeo og Julie er en af de helt store balletoplevelser; et moderne mesterværk over Prokofievs bevægende og storslåede musik. Uden ord formår balletten at fange både humoren og tragedien i Shakespeares udødelige klassiker. Ordene bliver i stedet til bevægelser, berøringer og blikke. Historien bliver levende.
Og mon ikke Det Kongelige Teater vil opføre balletten igen og igen de næste mange år? Det kunne man håbe. Den stående ovation er i hvert fald fuldt fortjent.
ROMEO & JULIE
Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Se spilleplan
