Flere nyheder

 
Teater
Hübberiet: Amerika

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Hübberiet: Amerika
Man. 18. apr. 2016


(Foto: Henrik Stenberg)

Balletmester Nikolaj Hübbe var i storform ved aftenens Hübberi om Amerika. Hübbe repræsenterer om nogen den kunstneriske og kulturelle forbindelse mellem USA og Danmark med sin lange karriere som solodanser både på Kongens Nytorv og ved et af Verdens fineste balletkompagnier New York City Ballet.

I aftenens anledning var amerikanske Amy Watson og Holly Dorger på scenen med danskerne Andreas Kaas og Ulrik Birkkjær. Hübbe lavede en demonstration med de fire dansere og viste forskellene mellem den danske Bournonville-dansetradition og den amerikanske tradition - opfundet og holdt i hævd af salig George Balanchine, der stiftede New York City Ballet. Det er her, Hübbe er i sit es. Han herser kærligt med sine dansere, mens han pædagogisk og underholdende fører publikum ind i begge danseuniverser.

Charles Andersen - halvt dansk, halvt amerikansk - dansede soloen The Unsung fra 1970 af José Limon. Det er et kraftfuldt værk uden musikledsagelse, så lydsiden består af danserens trin og åndedræt. Værket er en hyldest til indianerne. Samme Charles Andersen havde derudover komponeret en solo Sing, Sing, Sing til musik af Cole Porter - meget stramt og elegant.

10 af ballettens kvindelige aspiranter klædt i stramme sorte jeans og lyse skjorter dansede et helt nyt værk skabt til aftenen af Sebastian Kloborg. Værket tager udgangspunkt i tidligere præsident Jimmy Carters krisetale fra 1980 og med musik af Bobby Darin. Det var et moderne og sjovt værk, hvor pigerne fik lov at fortolke den tale, der også kører som lydspor.

Adam Lüders, der også har en fortid som solodanser i New York City Ballet, havde koreograferet en ny pas de deux, danset af Astrid Elbo og Magnus Christoffersen - begge klædt i lyseblå trikot med en mørk stribe op ad det ene ben. Værket var til klavermusik af Aleksandr Tjerepnin, og dansen og musikken klædte hinanden. Lüders var sig oplagt sin amerikanske fortid bevidst og havde skabt et smukt neoklassisk værk.

Endelig dansede Alexandra Lo Sardo og Gregory Dean den lidenskabelige duet - "That's Life" fra Come Fly Away af amerikanske Twyla Tharp. Det var gnistrende flot, lidenskabeligt og sexet. Bare balletten sætter hele værket op igen, for det er et skønt værk.

Sidste danseindslag blev leveret af strudse og flodheste fra Walt Disneys ikoniske tegnefilm Fantasia fra 1940. Det kan ikke gøres bedre!

Nikolaj Hübbe havde uden for ballettens rækker inviteret den amerikanske ambassadør i Danmark, Rufus Gifford. Hübbe var en anelse star struck, men særdeles begejstret for at have Gifford som gæst. Han er også en spændende og charmerende mand med sine meningers mod, og det blev til en snak om relationer over Atlanten, hvor både Claus Meyer og Bjarke Ingels blev nævnt.

Journalist Martin Breum fortalte indlevende om de transatlantiske relationer og gav en vidende og medlevende indføring af dilemmaer omkring Danmark, Grønland (Thule) og USA.

Aftenen sluttede med Revelation Gospel Choir, og så var meget god amerikansk kultur repræsenteret på denne amerikanske aften. Korleder Sofie Hermind gjorde det godt. Hun synger imponerende og fik også publikum med på at synge gospel. Om man så er til gospel er en anden sag. Personligt føler jeg mig taget lidt som gidsel, når jeg mere eller mindre frivilligt skal finde min indre gospelsanger frem.

Det var en overordentlig herlig aften, og tre nye koreografier skabt til lejligheden er godt nok flot.

I særdeleshed var det en nydelse at se balletmesteren så sprudlende på alle de sprog, han mestrer - både dansk, amerikansk og så dansens universelle sprog.

HÜBBERIET: AMERIKA
Det Kgl. Teater, Gamle scene, 15. april 2016