(Foto: Per Morten Abrahamsen)
Richard Strauss har komponeret denne tragiske historie med bibelske rødder om en ulykkelig kongefamilie. Kong Herodes (Johnny van Hal) arver dronningen Herodias (Susanne Resmark), Prinsesse Salome (Ann Petersen) og kongeriget efter at have slået sin egen bror ihjel. Herodes har en incestuøs interesse i sin steddatter, hvilket han har svært ved at kontrollere. Han kan simpelthen ikke holde fingrene fra hende.
Salome, der er klar over den magt, hun har over sin stedfar, udnytter hans svaghed til at få alt, hvad hun vil. Strauss hiver os med ind i Salomes forvredne sind. Hun bliver fyr og flamme over en fange, som sidder i Kong Herodes' fangekælder og må have ham til at elske hende - eller i det mindste blive betaget af hendes seksuelle tilnærmelser. Fangen Jochanaan (Johannes Døberen), der anses som værende en profet, er fængslet, da han har forbandet Kong Herodes' hus, i og med han finder det kongelige ægteskab værende incestuøst og kalder dronningen for en luder. Salome får narret en vagt til at lukke Jochanaan (John Lundgren) ud af hans celle og forsøger at overbevise ham om, at de skal være kærester og absolut skal kysse. Det nægter Jochanaan at deltage i, hvilket gør at Salome bliver tøsefornærmet og vil straffe ham.
Kong Herodes har fødselsdag og holder fest. Han spørger Salome, om hun vil danse for ham og gæsterne. Salome siger, at det gør hun kun på én betingelse: at hun får et ønske opfyldt, og at Herodes skal sværge foran gæsterne, at han vil gøre, hvad hun beder om. Synet af Salomes hvide ben får den lumre Kong Herodes til at gå med på hendes krav. Efter Salome har danset "de syv slørs dans", der får alle de mandlige gæster til at falde om på scenen i erotisk ekstase, vender hun sig mod Kong Herodes og stiller sit krav: "Jeg vil have Jochanaans hoved på et sølvfad".
Salome er en næsten umulig rolle at besætte. Der findes ingen sopraner, som kan lykkes med at spille den 16-årige teenager Salome og samtidig kan synge dette bombastiske og makabre parti. Ann Petersen er heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til at være troværdig som den unge pige. Men hun kan noget andet, som gør, at denne opsætning af Salome er fantastisk.
Ann Petersens Salome er en skingrende skør kvinde, der burde være låst inde i Kong Herodes fangekælder - eller indlagt på det lokale psykiatriske hospital. Det er en utrolig flot præstation på det rent skuespilmæssige plan, hvilket der desværre er langt imellem at opleve i en operaopsætning. Så jeg blev helt overrasket over den følelse af afsky, som Ann Petersens Salome vakte i mig.
Salome har en ekstraordinær orkestrering. Det er som at lytte til et fabelagtigt digt, hvor strygerne og blæserne fører handlingen frem. Det er et stort orkester, som kræves, og det kan være en udfordring for sangeren at synge henover. Men heldigvis har de tre vigtige partier ingen problemer med det. Ann Petersen (Salome), Johnny van Hal (Herodes) og John Lundgren (Jochanaan) leverer alle nogle fantastiske præstationer. Hver tone og hver finesse skærer gennem musikken med en imponerende præcision.
Iscenesættelsen står Stefan Herheim for. Så det er ham, man kan takke for Ann Petersens inspiration til den fandenivoldske Salome. Scenografien har Heike Scheele lavet i samarbejde med fettFilm. Den er virkelig interessant, og den skal simpelthen opleves, for den er svær at gengive i ord, så den kommer til sin ret. Den er enkel, men fyldt med stemning, og de visuelle udtryk følger udviklingen i musikken. Sammen med kostumerne af Gesine Völlm er scenografien med til at skabe, hvad jeg nok må betegne som én af de mest ulækre operaer, jeg nogensinde har set. Den rykkede virkelig ved drøblen i min hals. Salome er bare en wow-oplevelse af de mere sjældne. Er man i humør til sindssyge kvinder, liderlige gamle mænd og blodrøde måner, så er Salome en powerhouse opsætning, der har det hele - og lidt til.
SALOME
Operaen
Se spilleplan
