Jeppe lever i en basketball-verden og Cecilie lever i frygt for at lade andre komme for tæt på. Men mødet mellem de to unge mennesker får dem begge til at vågne op, se hinanden og leve livet mens de kan."En-To-Tre-Nu!" er en film om kærlighed og livets hårde sider.
17-årige Jeppe (Jeppe Nikolaj Groth) går i 1.G i den fynske by Svendborg. Ved siden af lever og ånder han for at spille basket, og hans store drøm er at blive professionel i USA. Drømmen er ikke umulig, for Jeppe har talent, og hans træner gør hvad han kan, for at han skal udnytte dette.
En tilfældig dag i skolen møder Jeppe den 16-årige Cecilie (Clara Rosager), som er nytilflytter til byen. Med det samme opstår der noget helt særligt mellem de to og inden længe har Jeppe inviteret Cecilie ud.
Cecilie virker livlig og glad, men vil ikke med det samme lukke Jeppe helt ind. Han kan ret hurtigt fornemme noget mystisk over Cecilie, der flere gange brænder ham af og ikke altid er til at komme i kontakt med. Men Jeppe opgiver ikke, og som et chok får han til sidst af vide, at Cecilie er syg. Syg af kræft. Som de fleste andre, bliver Jeppe bange - bange for at miste Cecilie.
De to nyforelskede beslutter sig da, for at leve livet til fulde, mens de kan - sammen! For hvem ved, hvor længe de har igen.
Filmen En-To-Tre-Nu! er lavet over romanen ved samme navn af Jesper Wung-Sung fra 2001. Romanen er en af de allermest læste i dette årti, så det er ikke så mærkeligt at filmen også er ret god.
Jeppe Nikolaj Groth - som af en eller anden grund altid spiller roller, som også hedder Jeppe, både i TV-serien Rita og her, han gør det godt. Egentlig gør han det altid ret overbevisende i de roller, man har set ham i indtil nu.
Debutanten Clara Rosager kommer fra modelbranchen, og den havde jeg godt nok ikke lige set komme. Hun gør det jo helt vanvittigt godt som kræftpatient med følelsesmæssige rutcheture, og i det hele taget. Intet ondt om modeller, men det er altså langt fra alle, der kan springe fra den branche til en skuespillerkarriere - selvom mange prøver.
Filmen er måske lige lang nok, men selvom den også skildrer et ret tungt emne, er den langt fra kedelig eller dyster, som jeg ofte kritiserer de danske film for kun at kunne være.
Denne indeholder nemlig både humør, store følelser og sorg - og den rammer lige i hjertet på de fleste, der har haft sygdom tæt inde på livet. Det gør den utrolig fint og anbefalelsesværdigt.
Se spilletider
Se filmbeskrivelse
