Flere nyheder

 
Film
Film på Plænen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Film på Plænen
Man. 11. jul. 2016
kilde: KultuNaut

Igen i år inviterer Tivoli i samarbejde med CPH PIX til film på Plænen. Sommeren 2016 er præget af store sportsbegivenheder, og det har Tivoli og CPH PIX ladet sig inspirere af i valg af årets tema, som er sport.

Sporten udfoldes i bred forstand og inden for forskellige filmgenrer. Hvad end man er til boksning eller dans, drama eller kærlighed, så vil der være en film at fornøjes med hen over sommeren i den gamle Have.

Filmene vises på storskærmen på Plænen, og man er mere end velkommen til at tage et tæppe, en ven, en kæreste eller familiemedlem med i hånden. I år er der mulighed for at købe en picnickurv med mad, drikke og snacks, der kan nydes under filmen.

Så tag i Tivoli og oplev store og underholdende film under den åbne sommerhimmel sammen med dem du holder af. Film starter klokken 20.

Filmprogrammet resten af sommeren:

17.07: Ud at køre med de skøre
24.07: Bring it on
07.08: Strictly Ballroom
14.08: Rocky Balbao

Tivolis hjemmeside