Flere nyheder

 
Klassisk musik
Opera i det fri 2016

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Opera i det fri 2016
Ons. 27. jul. 2016
kilde: KultuNaut

Kongelige Operasolister indtager i august scenerne i nogle af Danmarks flotteste udendørsområder, og opfører højdepunkter fra den kommende sæson på Det Kongelige Teater og fra operaens verden. Her er så det fulde program, samt navnene på de talentfulde operasolister, som man kan opleve rundt omkring i Danmark.

Alle arrangementerne er gratis og er en mulighed for publikum til at komme ud i det grønne og opleve operaens sjælefulde kræfter. Koncertrækken starter ved Musikkens Hus i Aalborg den 6. august, og turnéen afsluttes på Skamlingsbanken i Kolding den 21. august. Herudover kan Opera i det fri opleves i Silkeborg, Esbjerg, Randers og Gentofte.

De medvirkende operasolister er:
Anke Briegel, sopran, Elisabeth Jansson, mezzosopran, Hanne Fischer, mezzosopran, Nora Sourouzian, mezzosopran, Peter Lodahl, tenor og konferencier, Gert Henning-Jensen, tenor og konferencier, og Joel Kyle, bas.

Programmet vil byde på uddrag fra følgende forestillinger - alle akkompagneret af pianisterne Ian Ryan og Leif Greibe:
Don Giovanni, Cosi Fan Tutte og Figaros Bryllup af Wolfgang Amadeus Mozart.
Dead Man Walking af Jake Heggie.
Macbeth, Rigoletto, Trubaduren og Don Carlos af Giuseppe Verdi.
Den Flyvende Hollænder af Richard Wagner.
La Bohème af Giacomo Puccini.
Flagermusen af Johannes Strauss.
Barberen fra Sivilia og Rejsen til Reims af Gioacchino Rossini.
Samson og Dalila af Camille Saint-Saëns.
Hoffmanns Eventyr af Jacques Offenbach.
Mahagonny af Kurt Weill.
L'elisir d'amore af Gaetano Donizetti.
Werther af Jules Massenet.

Tid og sted:
Lørdag 6. august kl. 18.00 | Musikkens Hus - Aalborg
Søndag 7. august kl. 18.00 | KunstCentret Silkeborg Bad - Silkeborg
Fredag 12. august kl. 19.00 | Byparken - Esbjerg
Lørdag 13. august kl. 18.00 | Skovbakken - Randers
Søndag 14. august kl. 18.00 | Bernstorff Slot - Gentofte
Søndag 21. august kl. 15.00 | Skamlingsbanken - Kolding