Flere nyheder

 
Film
The Shallows

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
The Shallows
Tir. 16. aug. 2016
kilde: KultuNaut

Gyserdrama om en ung kvindelig surfer, der bliver fanget på en bøje uden mulighed for at komme i land.For rundt om hende svømmer en stor hvid haj, som forhindrer hende i at svømme i sikkerhed. (Pressefoto: United International Pictures)

Efter at have mistet sin mor, forsøger den unge medicinstuderende, Nancy Adams (Blake Lively) at bearbejde sin sorg med ensomhed og fordybelse. Så stik imod al fornuft tager hun alene ud for at surfe i den meget øde og afsides bugt, der var hendes mors absolutte yndlingssted.

Derude er der kun hende, bølgerne og ingen andre mennesker så langt øjet rækker. Men under overfladen venter rædslen i skikkelse af en gigantisk hvidhaj, der også har gjort krav på bugten med dens uudtømmelige spisekammer. Og lige nu har den udset sig Nancy på surfbrættet, oppe på overfladen.

Så det bliver op til Nancys kreativitet, intelligens, vilje og - ikke mindst - en stor portion held, hvis hun skal overleve og vinde kampen mod hajens millioner af års udvikling til havets perfekte dræbermaskine: Det er ikke personligt, det er bare naturens gang!

Filmen er instrueret af Jaume Collet-Serra efter manuskript af Anthony Jaswinski.

Premiere 18. august i danske biografer.

Se spilletider og steder