Flere nyheder

 
Teater
Dirch

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dirch
Tir. 16. aug. 2016
kilde: KultuNaut

En af landets mest folkekære revykunstnere og komikere nogensinde får nu sin egen stort anlagte teaterforestilling. Dirch Passer ville være fyldt 90 år i 2016, og det fejres med en stor, festlig og musikalsk komedie om manden, legenden og den komiske tornado, der har urpremiere i Glassalen i Tivoli 18. august. (Fotograf Miklos Szabo)

Dirch er en "musikalsk komedie" med levende orkester, Lommer-piger på scenen og en guldgrube af sange, monologer og sketches, som nogle af tidens bedste revyforfattere skrev specielt til Dirch Passer. Publikum kan bl.a. glæde sig til at genopleve uddrag af de største revy-klassikere som "Skolekammerater", "Hoppegyngen" og "Tømmerflåden", "Den Russiske Klovn", mens der også bliver plads til evergreens som "Lille Frk. Himmelblå, "Der kommer altid en sporvogn og en pige til" og "Hvem har du kysset i din gadedør".

Men som i filmen, vil forestillingen også bære dramaet i sig og tegne et nuanceret portræt af menneske Dirch Passer. Han var på den ene side et komisk geni og den fuldendte klovn, men på den anden side kæmpede han med bl.a. sceneskræk og et stort alkoholmisbrug.

I hovedrollerne ses Andreas Bo i titelrollen som Dirch og Troels Lyby som Kjeld Petersen. Andre medvirkende er blandt andre Robert Hansen, Carsten Bang, Kaya Brüel og Mathilde Norholt.

Instrueret af Peter Langdal.

Danmarkspremiere:
18. august 2016 i Glassalen i Tivoli (spiller indtil 18. september 2016)

Efterfølgende Danmarksturné:
Holstebro (Musikteatret Holstebro, 21.-29. september 2016), Odense (Odense Koncerthus, 30. september-2. oktober 2016), Esbjerg (Musikhuset Esbjerg, 5.-9. oktober 2016), Aalborg (Aalborg Kongres & Kultur Center, 12.-16. oktober 2016) og Aarhus (Musikhuset Aarhus, 19.-23. oktober 2016).