Flere nyheder

 
Diverse
Dans i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dans i Tivoli
Tir. 23. aug. 2016
kilde: KultuNaut



Danseskolernes Dag er lige om hjørnet. Den 27. august vil 1900 dansere fra nær og fjern kigger forbi og vise deres bedste og vildeste trin for Tivolis gæster.

Latin, disco, standard, hiphop, show og jitterbug. Danseskoene er kridtet, og der er sus i skørterne, når Danseskolernes Dag vender tilbage til Tivoli for 11. gang. Dagen afvikles i samarbejde med De Danske Danseskoler, som har samlet ca. 1900 dansere fra det meste af landet. Dagen byder på masser af opvisninger på Plænen samt Pantomimeteatret,

Traditionsrigt mesterskab
Traditionen tro afholdes Tivoli Mesterskaberne i Dans på Plænen. Tivoli Mesterskaberne startede i 1930'erne, og efter at have holdt pause i en årrække blev konkurrencen genoptaget for ti år siden - til stor glæde for Tivolis mange danseinteresserede gæster. Udover mesterskabet kan gæsterne opleve et Master Show, som er en særlig opvisning, hvor de danske europamestre og verdensmestre imponerer i forskellige discipliner.

Swingdans på Plænen
Når mørket falder på, og Tivoli-lysene tændes, er det gæsternes tur til at finde danseskoene frem. Kl. 22.00 spiller Niels HP og Tivolis Bigband op til dans på Plænen, hvor alle er velkomne til LørdagsDans i sensommer natten.

Program på Plænen:
kl. 12.00 (Start på Danseskolernes Dag i Tivoli 2016)
kl. 13.00-15.00: Opvisninger
kl. 16.00 Tivolimesterskabet
Kl. 17.30 Nationale mestre
Kl. 18.30 Mastershow

Program på Pantomimeteatret:
Kl. 12.30 - 14.30: Opvisninger

http://www.tivoli.dk/