Flere nyheder

 
Teater
Petra von Kants bitre tårer

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Petra von Kants bitre tårer
Søn. 28. aug. 2016
kilde: KultuNaut

Aalborg Teater åbner sæsonen på Lille Scene lørdag den 3. september med den tyske dramatiker og filminstruktør Rainer Werner Fassbinders berømte "Petra von Kants bitre tårer" - en moderne klassiker om kærlighed og magtspil.

Modeskaberen Petra von Kant har alt: succes som modeskaber, en hengiven tjenestepige, en datter og to forliste ægteskaber bag sig samt en skøn fremtid foran sig. Men hun lever et ensomt liv i skønhed.

Efter to forliste ægteskaber, er den stumme, underkuede assistent, Marlene, hendes eneste selskab. Da Karin kommer ind i hendes liv forelsker Petra sig stormende og indleder et forhold til den unge Karin, som hun tilbyder en karriere i modeverdenen. Men Karin har sin egen dagsorden og lader sig ikke kontrollere, så Petra ser sig fanget i sit eget spind af dominans og lidenskab.

Længslen efter kærlighed er svært forenelig med trangen til at dominere eller lade sig undertrykke, og det er netop magtrelationerne, der udgør kernen i Petra von Kants forhold. Kærlighed bliver til økonomisk afhængighed - forelskelse bliver til udbytning, og Petra erfarer, at det, man står tilbage med, når erkendelsen indtræffer for sent, og mulighederne er tabte, er tårer.

Rollelisten:
Petra von Kant spilles af Nanna Skaarup Voss. Andre medvirkende er Marie Knudsen Fogh, der spiller Karin, samt Hanne Windfeld og Gine Cornelia Pedersen.

"Petra von Kants bitre tårer" iscenesættes af den norske instruktør Angelina Stojcevska og scenorafien skabes af Ane Assheim og Magnus Mikaelsen.

"Petra von Kants bitre tårer" kan opleves på Aalborg Teaters Lille Scene fra 3. september til og med 24. september 2016. Der spilles mandag til fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00.

Mere information her