Flere nyheder

 
Film
Julieta

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Julieta
Søn. 28. aug. 2016
kilde: KultuNaut

Nyt drama af spanske Pedro Almodóvar på vej til danske biografer. (Pressefoto: UIP)

Julieta bor i Madrid med sin datter Antia. Begge sørger de over tabet af Xoan, Antias far og Julietas mand. Desværre har deres fælles sorg ikke bragt dem tættere, men i stedet øget afstanden imellem dem. I en alder af 18 år forlader Anitia sin mor pludseligt, og dette uden et ord som forklaring. I Julietas ihærdige søgen efter datteren, opdager hun, hvor lidt hun egentlig ved om sin datter.

Filmen fortæller om en mors kamp for at overleve usikkerhed, og om hvad skæbne er for en størrelse. Om skyldkomplekser og om det uudgrundelige mysterium, der leder os hen imod en beslutning om at opgive forbindelsen til de mennesker, vi elsker, og slette dem fra vores liv, som om de aldrig havde betydet noget, som om de aldrig havde eksisteret.

Spaniens mest succesrige filminstruktør Pedro Almodóvar har både skrevet og instrueret. Manuskriptet er baseret på forfatter og nobelprisvinder Alice Munros novellesamling "Runaway". Hovedrollen som Julieta spilles af henholdsvis Adriana Ugarte, som den unge Julieta mens den voksne spilles af Emma Suárez. Desuden medvirker Daniel Grao, Imma Cuesta, Michelle Jenner m.fl.

Premiere i danske biografer den 8. september.