Flere nyheder

 
Teater
Scherzo for Piano and Stick

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Scherzo for Piano and Stick
Ons. 31. aug. 2016
kilde: KultuNaut

Der bydes på vittigt og underholdende teater, når Riotous Company fra Storbritannien/Danmark har verdenspremiere i Holstebro med ny engelsk-dansk forestilling.

Medrivende musik, præcise bevægelser i afvekslende rytmer, ørehængende sang, inciterende dans - det er ingredienserne, der er spundet sammen i et overraskende og morsomt hele, i det engelsksprogede gæstespil "Scherzo for Piano and Stick", der opføres på Odin Teatret.

Riotous Company fra Storbritannien/Danmark hedder teaterkompagniet bag stykket. De medvirkende er skuespiller og grundlægger af Riotous Company, Mia Theil Have, og Nikola Kodjabashia, der står for sang og spiller piano og desuden har komponeret musikken. Tage Larsen er stykkets instruktør.

Musikken i "Scherzo for Piano and Stick" bevæger sig fra samtidig klassisk musik over jazz til verdensmusik og træder i en enestående og afvekslende dialog med de historier, som Mia Theil Have fremfører med sit intense kropssprog. Tilsammen danner de en række frodige billeder, klange og dansemønstre, der fører tilskuerne gennem et rigt, følelsesmæssigt forløb. Ofte med et lunt glimt i øjet.

Forfatteren Peter Oswald er ansvarlig for tekst. Kostumer og design ere af Luis F. Carvalho.

Efter forestillingerne rejser Riotous Company på turne til England, hvor "Scherzo for Piano and Stick" skal opføres i London og Manchester.

Forestillingen er koproduceret med Nordisk Teaterlaboratorium.

Kan opleves fredag den 9. september kl. 19.00 og lørdag den 10. september kl. 17.00.
Odin Teatret
Særkærparken 144
Holstebro
http://www.odinteatret.dk/