Flere nyheder

 
Musik
Vi Sidder Bare Her

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Vi Sidder Bare Her
Tir. 27. sep. 2016
kilde: KultuNaut

Den bemærkelsesværdige trio, Vi Sidder Bare Her, vender tilbage til Musikhuset med en anderledes teaterkoncert.

For nylig udkom det fjerde album fra trioen Vi Sidder Bare Her, der er et samarbejde mellem Jørgen Leth og de to musikere Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Albummet Rak-Ma-Gak har fået en flot modtagelse af anmelderne, der nærmest enstemmigt beskriver Jørgen Leth som en vidunderlig fortæller, som formår at se den store fortælling i selv de mindste detaljer.

Trioen har tidligere givet koncert i både Rytmisk og Store sal i Musikhuset. Til oktober vender trioen så tilbage til Jørgen Leths fødeby. Her fylder Leths karakteristiske, dybe stemme Musikhusets smukke Symfonisk sal og berører emner som depression, hverdagen, det at sige farvel og at være skrøbelig til musik af Toksvig og Simpson.

Kan opleves 8. oktober klokken 20 i Musikhuset Aarhus, Symfonisk Sal.

http://musikhusetaarhus.dk/