Flere nyheder

 
Musik
Megadeth til København

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Megadeth til København
Tir. 18. jul. 2017
kilde: KultuNaut

Det amerikanske thrash metal band Megadeth gæster Danmark den 2. august, hvor de går på scenen i Store Vega i København. Metal Church leverer support.

Det er over 30 år siden, at Dave Mustaine grundlagde Megadeth med den banebrydende lyd, der blev kendt verden over som thrash metal. Debutpladen Killing Is My Business... And Business Is Good! fra 1985 og 1986s skelsættende Peace Sells...But Who's Buying? var bandets første excesser udi musikalsk vildskab og instrumental virtuositet.

I årtierne efter har Megadeth indtaget pladsen som en af metalgenrens indflydelsesrige og respekterede acts - for ikke at nævne blandt de mest succesfulde: I løbet af karrieren har bandet solgt 38 millioner albums, haft seks på hinanden følgende platin udgivelser - inklusiv albummet Countdown to Extinction fra 1992, der solgte to millioner eksemplarer alene.

Megadeth udgav sidste år deres 15. studie album, Dystopia.

Billetsalg til koncerten i Store Vega den 2. august via livenation.dk og ticketmaster.dk