Flere nyheder

 
Teater
Befri Gudstjenesten

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Befri Gudstjenesten
Fre. 27. jan. 2017
kilde: KultuNaut

Oplev et kalejdoskopisk Mash-up i Aarhus Domkirke i perioden fra den 18. til den 25. februar.

En gudstjeneste er en samtale mellem Gud og mennesket. Sådan har Luther sagt, men hvad hvis samtalen ikke længere føles fri eller ligefrem? Hvad hvis gudstjenesten mangler saft og kraft?

I forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 gentænker Teatret Svalegangen i samarbejde med Aarhus Domkirke den danske gudstjeneste. Dette som et kalejdoskopisk mash-up af dansende kirketjenere, popsange og salmer, Michelin-nadver, nyskrevne bønner af danske forfattere og nye prædikener af aktuelle meningsdannere.

Danmarks største domkirke er scenen, og herfra vil præst Christina Laursen og kunstnere som Per Vers, Kloster, Lars Husum, Kaspar Colling, dramatikere Julie Maj Jakobsen, Andreas Garfield, Den Danske Salmeduo, dansekompagniet Don Gnu, scenografiduoen Torden og Lynild, Restaurant Gastromé og Aarhus Gospel Singers skabe en multifacetteret oplevelse, der skal gentænke gudstjenesten og servere den, som du aldrig har oplevet den før.

Billetter og mere information her