Flere nyheder

 
Film
Gimme Danger

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gimme Danger
Tor. 9. feb. 2017
kilde: KultuNaut

Når CPH:DOX den 1. marts fejrer offentliggørelsen af årets program, bliver det med forpremiere på den dugfriske rockumentary af Jim Jarmusch, "Gimme Danger", der handler om Iggy Pop og hans legendariske band The Stooges. Jan Sneum introducerer filmen. (Pressefoto: Low Mind Films)

Gimme Danger er Jarmuschs første dokumentarfilm siden Year of theHorse, der handlede om Neil Young and Crazy Horses. Filmen er et dybdeborende portræt af The Stooges' musikalske rejse mod succes og anerkendelse og deres kulturelle, politiske og historiske betydning. Bandets udtryksfulde og aggressive stil blæste et krater i det musikalske landskab i slutningen af 1960'erne, og overrumplede publikum med en blanding af rock, blues, R&B og jazz, og plantede frøene til det, der senere ville blive kendt som punk.

Gimme Danger er i øvrigt ikke den eneste Iggy Pop-film på årets CPH:DOX-program. Fra 16. til 26 marts viser festivalen også dokumentaren To Stay Alive - A Method, hvor Iggy Pop reciterer den verdenskendte forfatter Michel Houellebecqs essay To Stay Alive i en solbeskinnet have
i Miami.

CPH:DOX program launch med forpremiere på Gimme Danger kan opleves onsdag den 1. marts kl. 21.30 i Grand Teatret, København. Efter filmen er der afterparty på Taphouse skråt over fra Grand.

Facebook event her