Flere nyheder

 
Teater
Koncert for Lou

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Koncert for Lou
Lør. 25. feb. 2017
kilde: KultuNaut

Republique på Østerbro præsenterer musikalsk forestilling med tekst af Suzanne Brøgger. (Foto Nikolai Østergaard)

Lou Andreas-Salomé vendte 1900-tallets kvindesyn og de gængse opfattelser af kærlighed og ægteskab på hovedet. Lou gik ind for erotisk frihed og levede selv i åbne forhold med flere partnere. En normafvigelse af de helt store for hundrede år siden - men måske lige så normafvigende i dag?

Mange vælger i dag at leve deres liv i familiesandwichen af den overbevisning, at de her sagtens kan udleve deres personlige frihed. Er Lous idé om det polyamorøse forhold for rosenrød? Eller er hendes kærlighedsopfattelse netop vejen frem i en ellers gal verden, som hviler på vanerne?

Suzanne Brøgger har skrevet teksten til Koncert for Lou. Ordene blander sig med nykomponeret musik, når skuespiller Line Bie Rosenstjerne, sopran Cille Buch og pianist Charlotte Thaning står sammen på scenen i denne musikalske fortælling. En hyldest til Lous revolution.

Koncert for Lou er et gæstespil af Musikteater Saltomortale.

Kan opleves i perioden 1. - 11. marts på Republique, Lille Scene, på Østerbro i København.
Idé & oplæg: Charlotte Thaning, Cille Buch og Line Bie Rosenstjerne
Tekst: Suzanne Brøgger
Instruktion & dramatisering: Line Paulsen
Komponist: Karsten Fundal

Se spilledage og tider

http://republique.dk/dk