Flere nyheder

 
Diverse
Stort sommerloppemarked

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stort sommerloppemarked
Ons. 24. maj 2017
kilde: KultuNaut

Søndag den 11. juni er tid til et af byens helt store sommerloppemarkeder i kvarteret omkring Ravnsborggade på Nørrebro.

Loppemarkederne i Ravnsborggade-kvarteret på Nørrebro har været et fast, festligt tilbagevendende indslag i over 20 år. Her har kvarterets antikhandlere, tøjdesignere, cafeer og gallerier hver gang stået klar med boder med masser af varer og godt humør. Og der altid et væld af muligheder for at gøre unikke fund blandt alskens lækkerier ud i eksempelvis kunsthåndværk, design, møbler og alle mulige retro-ting og antikke varer.

Fire gange om året danner kvarterets stemningsfulde og hyggelige gader rammen om de meget populære og velbesøgte loppemarkeder. Med søerne på den ene side, Skt. Hans Torv på den anden og Nørrebrogades leben lige ved siden af, syder der altid af energi og god stemning. Og når der er loppemarked, så er der altid ekstra liv i det skønne kvarter.

Og så er der jo også rig mulighed for en hyggelig pause og en kop kaffe undervejs på en af de mange hyggelige fortovscafeer, hvor man fra flere kan nyde udsigten til søerne.

Så kom og vær med søndag den 11. juni til det store sommerloppemarked.

Vel mødt til en hyggelig dag.

Tid & Sted:
Søndag 11. juni
Kl. 10 - 16
Ravnsborggade, Sankt Hans Gade, Ryesgade og Ravnsborg Tværgade
Nørrebro, København

Læs mere her: www.ravnsborggade.dk