Flere nyheder

 
Teater
Othello på Kronborg

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Othello på Kronborg
Tir. 27. jun. 2017
kilde: KultuNaut

HamletScenens Shakespeare Puppetry er forunderligt teater skåret helt ind til benet og sat op som udendørs og mimisk dukketeater på Kronborg Slot. Det er en halv times mimeforestilling, der kan forstås og nydes af alle uanset nationalitet. (Foto: Kristian Granquist)

Othello er et stykke højspændt dramatik, der afsøger, hvad begæret efter magt kan drive mennesker til, fortalt på en måde, så der både er plads til refleksion og smil hos publikum.

I historien om den forelskede karrieremand Othello, hans skønne kone Desdemona og Othellos underordnede, den naive Cassio og den udspekulerede Iago, er der nærmest ingen grænse for de svinestreger, kampmidler og løgne, der bruges for at nå til tops

Velkommen til en musikalsk, billedmættet forestilling for hele familien, hvor der både er plads til de helt store grin og den stille eftertænksomhed.

Spilleperiode: 1. juli - 13. august. Lørdag til torsdag kl. 11 og kl. 12.30.

Forestillingen er gratis ved køb af indgang til Kronborg Slot.

Dukke- og skuespillere: Lene Hummelshøj og Finn Rye Petersen.

http://hamletscenen.dk/da/