Flere nyheder

 
Teater
Surströmning

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Surströmning
Man. 7. aug. 2017
kilde: KultuNaut

Randers Egnsteater åbner op for sæsonen den 16. august med satirisk forestilling

Klimakrisen har ramt Danmark. Isbjergene smelter, og inden for 24 timer vil verdens lykkeligste folk stå i vand til hårtoppen.

Takket været Dronning Margrethes nære familiære relationer til det svenske kongehus, er det lykkedes at skaffe asyl til fem danskere i Sverige. Spørgsmålet er, hvem der er så heldig at være blandt de fem? Og kan hygge, wienerbrød og røde pølser overleve i dansker-enklaven i Sverige, eller står der Kalles Kaviar og surströmning på menuen?

Surströmning er en satirisk forestilling, der tager pulsen på Danmark og danskerne anno 2017 - om vi danskere og vores forhold til Sverige. Det er en forestilling, som vender alt på hovedet og viser, hvad der kan ske, når det pludselig er os selv, der rammes af naturkatastrofer, strikse asylregler og strenge integrationskrav.

Forestillingen er en unik samproduktion mellem Vendsyssel Teater, Teater Nordkraft, Randers EgnsTeater, Teatret Svalegangen, Folketeatret og Team Teatret.

Surstrømning havde premiere i foråret, hvor den spillede for udsolgte huse på Vendsyssel Teater. Siden har den turneret rundt til de seks teatre, der står bag. Den er skrevet af den svenske satirikerduo Gertrud Larsson og Åsa Asptjärn, På rollelisten ses Lisbeth Knopper, Morten Bo Koch, Signe Barfoed, Anders Brink Madsen, Camilla Gjelstrup, Holger Østergaard og Hans Holtegaard. Instruktør er Kasper Sejersen.

Kan opleves i perioden 16. - 23. august på Randers Egnsteater, Mariagervej 10, 8900 Randers C.

Billetter og mere information