Flere nyheder

 
Teater
Romeo og Julie

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Romeo og Julie
Man. 4. sep. 2017
kilde: KultuNaut

Aalborg Teater har åbnet teatersæsonen 2017/2018 med Shakespeares store kærlighedsdrama "Romeo og Julie" på Store Scene. (Foto: Allan Toft)

Den unge Romeo Montague er ulykkeligt småforelsket, men lader sig lokke med til en fest, som Julie Capulets far holder. Romeo møder Julie, og de to unge forelsker sig op over alle ører og ud over alle grænser.

Men det bliver en kærlighed, som ikke får lov at blomstre og vokse sig stærkere, ikke mindst grundet det had som findes mellem de to slægter Montague og Capulet. Der vil når som helst kunne hældes benzin på det ulmende bål af gammelt nag og ny strid.

Kan Romeo og Julies kærlighed sone den uendelige strid mellem deres familier, eller bliver de selv mast i magtkampen?

Medvirkende
Romeo spilles af Stanley Bakar og Julie af Nanna Skaarup Voss. Derudover medvirker Jørgen W. Larsen, Marion Reuter, Kathrine Høj Andersen, Martin Ringsmose, Lars Topp Thomsen, Christian Gade Bjerrum, Ferdinand Falsen Hiis og Sebastian Henry Aagaard-Williams.

Romeo og Julie iscenesættes af Teaterdirektør Hans Henriksen i en scenografi skabt af Markus Karner.

Forestillingen kan opleves på Aalborg Teaters Store Scene fra 31. august til og med 3. oktober, mandag til fredag kl. 19.30 og lørdag kl. 16.00.

Billetter og mere information