Flere nyheder

 
Teater
De Stuerene

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
De Stuerene
Tir. 23. jan. 2018
kilde: KultuNaut

Pia og Tulle gør stuerent i Musikhuset, når Mungo Park Koldings opsætning om Dansk Folkepartis historie kommer forbi Aarhus. (Foto: Morten Fauerby)

Det er kompetente kræfter, der står bag, når noget så sjældent som en politisk historie opført som teater løber over scenen i Musikhusets Rytmisk sal. Det sker med stykket De Stuerene, der er skrevet af Line Mørkeby, som også står bag et andet af tidens roste stykker, Jeg løber.

De Stuerene tager udgangspunkt i historien om et af dansk politiks mest omdiskuterede partier, Dansk Folkeparti. Titlen stammer naturligvis fra tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens efterhånden berømte beskrivelse af partiet fra talerstolen i Folketinget i 1999.

Da havde Dansk Folkeparti blot fire år på bagen. Meget er sket siden, hvor særligt den politiske indflydelse er blevet mere markant. Alt sammen tager forestillingen gennem et humoristisk narrativ på scenen.

Medvirkende: Maja Juhlin, Frank Thiel, Magnus Christensen, Anne Vester Høyer og Anna Stokholm. Instruktør: Kasper Sejersen.

De Stuerene kan opleves i Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal, den 30. januar klokken 20.

Billetter og mere information