Flere nyheder

 
Diverse
Dansekrig i Store Vega

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Dansekrig i Store Vega
Tor. 8. feb. 2018
kilde: KultuNaut

Floor Wars, et af Europas største breakdance-arrangementer, bliver for 14. gang afholdt i Vega. Aftenen byder på halsbrækkende og intense dansedueller i særklasse, udført af den internationale breakdance-scenes elite.

Gulvkrigere fra hele verden forbereder sig i øjeblikket intenst på dette års udgave af Floor Wars. Forud for finalen i København har der været indledende runder i bl.a. Rusland, Tunesien og Italien, hvor de vindende hold har kvalificeret sig til at repræsentere hjemlandet på gulvet i Vega. Udover hoved-battlen om aftenen, vil der være indledende runder og battles i toprock (opretstående dans) og en kids battle for de unge talenter under 15 år om eftermiddagen.

Line-uppet af crews er meget stærkt. Blandt de deltagende er blandt andre Jinjo Crew fra Korea, der vandt Floor Wars i 2011 på trods af, at de havde en skadet danser på holdet.

Floor Wars kan opleves lørdag den 17. februar klokken 19 (Døre åbner klokken 15) i Vega, Enghavevej 52, København V.

Mere information her: www.floorwars.dk