Flere nyheder

 
Teater
Revisoren

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Revisoren
Ons. 7. feb. 2018
kilde: KultuNaut

Er regnskabsføring og bogholderi noget at grine af? Det kan i hvert fald blive svært at lade være, når Nørrebro Teater fra den 17. februar tager småskurken i os alle under kærlig og satirisk behandling i forvekslings-komedie "Revisoren". (Foto: Büro Jantzen)

Revisoren er skrevet i 1836 af den russiske forfatter Nikolaj Gogol og foregår i en fjernprovinsby, hvor alle pludselig går i panik over nyheden om, at en statsrevisor er på vej. Her har man nemlig altid fulgt sine egne regler, ladet de røde tal blive i skuffen og set igennem fingre med grådighed og korruption. Da en fremmed ung mand flytter ind på byens hotel, tror alle, at det er den frygtede revisor. Hvad ingen dog ved er, at den fremmede er en plattenslager af værste kaliber, og så kan forviklingerne ellers begynde.

Revisoren er en korrupt komedie om snyd og bedrag, griskhed og løgne. En morsom og bindegal satire over, hvor galt det kan gå, når mere vil have mere, og nok ikke er nok.

Hovedrollen som den falske revisor spilles af Thure Lindhardt. Andre medvirkende er blandt andre Birk kjær, Sarah Boberg, Benedikte Hansen, Ole Lemmeke,Tina Gylling Mortensen og Jacob Weble

Forestillingen, der iscenesættes af Madeleine Røn Juul, kan opleves på Nørrebro Teater, Ravnsborggade 3, 2200 København N. i perioden 17. februar - 8. april.

Billetter og mere information