Flere nyheder

 
Diverse
St. Patrick's Day Parade

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
St. Patrick's Day Parade
Ons. 28. feb. 2018
kilde: KultuNaut

Copenhagen St. Patrick's Day Parade 2018

"Everyone is Irish on St. Patrick's Day!"

København fejrer den irske nationaldag St. Patrick's Day på Rådhuspladsen lørdag d. 17. marts, hvor hele familien inviteres med til svingende irsk folkemusik, "Riverdance" og det store grønne festoptog med sækkepiber, dansere og irske ulvehunde. Det hele selvfølgelig ledet af selveste St. Patrick. Og der er gratis adgang.

St. Patrick's Day på Rådhuspladsen
Den populære, tilbagevendende begivenhed i hovedstaden er en mulighed for, at opleve ægte irsk feststemning og hygge, på irsk kaldet craic. Her varmes der om eftermiddagen op på Rådhuspladsen til det grønne optog, hvor dansere fra Dark Green School of Irish Dancing og Green Steps optræder på scenen med det populære "Riverdance" - eller som dansen rigtigt hedder; Irsk step dans. Der vil også være irsk live folkemusik med No Time for Tea. I rollen som MC og Sankt Patrick er i år den folkekære skuespiller Tom McEwan.

Børnene kan få lavet gratis St. Patrick's Day ansigtsmaling af de dygtige sminkører fra Sminketeatret. Det foregår inde i det store festtelt, hvor der også er en bod med en masse grønt og irsk udstyr til optoget, hvis man ikke lige havde noget i gemmerne. Caféen byder på både varm kakao og Irish Coffee med ægte irsk Tullamore Dew eller måske en Dew and a Brewkombi med O'Hara's irske øl. (Foto: Carina Saxtorph)

Det grønne optog
Den grønne farve er blevet synonym med Irland, og sammen med det lille trekløver Shamrock'en, og alfen Leprechaun med sin karakteristiske grønne hat, er det noget de fleste forbinder med St. Patrick's Day.
Selve Copenhagen St Patrick's Day Parade sættes i gang kl. 17.00 af en repræsentant fra den irske ambassade og ledes efterfølgende gennem Indre By af Sankt Patrick. Det grønne festoptog er for hele familien og alle iklædt noget grønt er velkomne til at gå med. Det grønne kan være en hat, et tørklæde eller hvad fantasien ellers bringer af gode idéer. Til at gøre det særlig festligt, optræder sækkepibeorkestret Gordon Pipes and Drums, et Bodhrán orkester med den traditionelle irske håndtromme, Dark Green School of Irish Dancing med deres irske dansere samt de imponerende irske ulvehunde og irske terrierracer.

Vær irer for en dag
Irerne elsker fest og sociale sammenkomster og er kendte for at sprede den gode stemning omkring sig. Og det er noget af det, danskerne elsker ved Irland og irerne. Livsglæden og energien, som man også finder i den traditionelle musik og dans.
Så inviter venner og familien med til en festlig eftermiddag med live-musik og irsk dans på Rådhuspladsen. Tag noget grønt på og gå med i det grønne festoptog gennem Københavns gader.

Vi ses den 17. marts 2018.

Program på Rådhuspladsen:
14.00: Café og udklædningsbutik åbner
15.30: Underholdning fra scenen
17.00: Parade: Grønt optog gennem byen

Paraderute: Rådhuspladsen - Vester Voldgade - Stormgade - Vindebrogade - Højbro Plads Gammelstrand - Nybrogade - Rådhusstræde - Gl. Torv - Nytorv - Slutterigade - Lavendelstræde - Vester Voldgade - Rådhuspladsen

Læs mere her:
http://www.facebook.com/copenhagenstpatricksday

http://stpatricksdayparade.dk