Flere nyheder

 
Film
Den ukendte soldat

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Den ukendte soldat
Man. 16. apr. 2018
kilde: KultuNaut

Krigsdrama instrueret af den internationalt prisbelønnede finske instruktør, Aku Louhimies. (PR-foto: SF Studios)

Filmen, der er baseret på en roman af en af Finlands bedst kendte forfattere, Väinö Linna, foregår under krigen mellem Finland og Rusland i årene 1941-1944 - Fortsættelseskrigen - hvor finnerne allierede sig med Tyskland for at generobre nogle af deres landområder.

Her bliver en deling infanterister sendt til frontlinjen i den barske krig. De er unge, energiske og fulde af kampgejst, men ingen har forberedt dem på krigens rædsler. Filmen følger deres venskaber og deres desperate kamp for at overleve, så de igen kan vende hjem til livet, som det var engang.

Men livet bliver aldrig det samme for de få, der overlever og vender hjem. De og en hel nation bliver mærket for altid..

Den ukendte soldat har biografpremiere den 19. april.