Flere nyheder

 
Film
Stumfilmskoncert

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Stumfilmskoncert
Fre. 18. maj 2018
kilde: KultuNaut

Oplev Dreyers klassiker 'Jeanne d'Arcs lidelse og død' med livemusik af det danske band SPEkTR.

Carl Th. Dreyers skildring af retssagen mod Jeanne d'Arc i 1431 var banebrydende med sit intense psykologiske portræt af en religiøs helgeninde, der bliver en brik i et storpolitisk spil og ofrer livet for sin tro. Samtidig var filmen stilistisk nytænkende med sin brug af ubarmhjertigt skarpe nærbilleder.

SPEkTR, der leverer livemusikken til stumfilmen, har fem udgivelser bag sig, hvor det seneste er det roste album Excelsior fra november 2017. Bandet, der blev dannet i 2000 af den musikalske ener - komponist og guitarist Manoj Ramdas - har fra starten været et kompromisløst band, der går deres helt egne veje. Originalitet og musikalsk nysgerrighed har hele tiden været drivkraften for det særlige musikalske udtryk, som Manoj Ramdas selv kalder soundtrack'n'roll.

Stumfilmskoncerten kan opleves i Cinemateket i København tirsdag den 22. maj klokken 18.30.

Billetter her