Flere nyheder

 
Diverse
CL-finale i Tivoli

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
CL-finale i Tivoli
Ons. 23. maj 2018
kilde: KultuNaut

Oplev årets Champions League-finale live på storskærm på Plænen lørdag den 26. maj.

Tivoli har bygget en tradition op, hvor der virkelig er stemning på tribunerne. Mange tager familien med, og mens de fodboldgale i familien hygger sig med humle, is og fodbold, så går børnene om bord på forlystelserne.

Årets finalekamp byder denne gang på et opgør mellem kongeklubben Real Madrid C.F. og engelske Liverpool F.C., så der vil uden tvivl være dømt stadionstemning og fodboldfest i Tivoli, når finalekampen i Champions League vises på den 30 m2 store storskærm lørdag fra kl. 20.45.

Men der sker også en hel masse andet både før og efter kampen. Programmet for Champions League i Tivoli ser således ud:

17.00-19.00: Happy Hour
18.00: Tivolis 175 års jubilæumsparade
18.35: Pede B byder velkommen fra Plænen
18.45: Konkurrencer fra Plænen
19.05: 24-syv programmet "Fodbold FM" med Rasmus Dam Nielsen som vært sender live optakt fra plænescenen
20.40: Fight Night show part 1 (Rap battle)
20.45: Kick off på Champions League-finalen 2018 mellem Real Madrid C.F. og Liverpool F.C.
21.30: Halftime show fra studiet + "Fight Night" show part 2
21.45: Anden halvleg
22.30: Konkurrencevindere offentliggøres
23.45: Fyrværkeri designet af Mads Nørgaard, tøjdesigner fra Koncertsalen

Adgang er gratis, når entré til Tivoli er betalt.

www.tivoli.dk