Flere nyheder

 
Film
Jurassic World

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Jurassic World
Tir. 5. jun. 2018
kilde: KultuNaut

Jurassic World: Fallen Kingdom

Nyt kapitel i den populære filmserie, der fortsætter og udvikler den historie, som blev startet for 25 år siden. (Pressefoto: UIP)

Dinosaurerne er truet af udslettelse - igen. På Isla Nublar, hvor dinosaurerne tog magten fra menneskene og lagde forlystelsesparken i ruiner, er en slumrende vulkan vakt til live. Claire Dearing, der ikke var uden skyld i dinosaurernes amokløb, har nu engageret sig i en storstilet redningsaktion, hvor hun også rekrutterer dyretræneren Owen Grady, som i virkeligheden bare gerne vil redde den Velociraptor, han har plejet fra spæd, Blue.

Men pengene til den vældige redningsaktion er ikke bare godgørenhed. Igen er der kræfter i gang, som gerne ser forskningen i dinosaurernes DNA brugt til at fremskaffe en genetisk modificeret dinosaurus med alle dens naturlige dræberinstinkter, men også med intelligens til at lade sig kontrollere af mennesker.

Det bliver en rejse tilbage til hemmeligheder, der har ligget begravet i 25 år, til kendte og ukendte dinosaurer, som nu vandrer vildt på Isla Nublar. Og til mødet med en monstrøs krydsning, som skaberen kalder Indoraptor.

Chriss Pratt og Bryce Dallas Howard er tilbage i Jurassic World: Fallen Kingdom, hvor de ikke bare får selskab af B.D. Wong som genetik-forskeren Dr. Wu, men også af Jeff Goldblum som Ian Malcolm, der lige siden Jurassic Park for 25 år siden har været skeptisk over for ideen om at genskabe fortidens kæmper. Instruktionen er denne gang lagt i hænderne på Juan Antonio Bayona.

Jurassic World: Fallen Kingdom har biografpremiere den 7. juni.