Flere nyheder

 
Film
Skytsenglen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Skytsenglen
Man. 25. jun. 2018
kilde: KultuNaut

Psykologisk thriller baseret på den virkelige historie om én af dansk kriminalhistories mest mystiske sager. (PR-foto: Scanbox)

I efterkrigstidens København bliver en ung kriminalbetjent, Anders Olsen, leder af en efterforskning, der fører ham ind i en mørk labyrint af tankemanipulation og mord.

Bankrøveren Palle Hardrup tilstår uden omsvøb eller tegn på anger at have røvet Landmandsbanken på Nørrebro og dræbt to personer. Hans væremåde får politiet til at tro, at der er tale om psykisk manipulation, og Anders Olsen får mistanke om, at Palle er blevet hypnotiseret af sin tidligere cellekammerat, nazisten Bjørn Schouw Nielsen.

Den unge efterforsker bliver besat af at opklare sagen og afsløre de psykologiske teknikker Nielsen bruger for at få andre til at begå kriminalitet. Og mens efterforskningen intensiveres får Nielsen kontakt til Olsens kone, Marie, som takker ja til at få ham som psykoterapeut..

Skytsenglen, der er instrueret af Arto Halonen, er med blandt andre Pilou Asbæk, Josh Lucas, Rade Serbedzija, Christopher Fulford og Johannes Lassen.

Biografpremiere den 28. juni.