Flere nyheder

 
Klassisk musik
Trio Satie: Forårskoncert

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Trio Satie: Forårskoncert
Ons. 13. mar. 2019
kilde: KultuNaut

Når Trio Satie inviterer til forårskoncert lørdag den 23. marts i Metronomen på Frederiksberg, så sættes der fokus på tre franske kvinder og deres fabelagtige musik: De kvindelige komponister er Germaine Tailleferre, Lili Boulanger og Isabelle Aboulker.

Lilli Boulanger, som døde meget ung i 1918, skrev fabulerende og lyrisk musik. Germaine Tailleferre, der blev en 90-årig gammel dame og som nåede at skrive en lang række værker (bl.a. filmmusik og balletter), er kendt som det kvindelige medlem af gruppen LES SIX. Erik Satie kaldte hende for sin musikalske datter og hendes musik er også meget inspireret af netop Satie. Isabelle Aboulker, som stadig lever og komponerer, skriver humoristisk og indtagende, og hendes valg af tekster gør, at hendes sange næsten bliver til små dramaer.

Ved koncerten medvirker:
Vinderen af Erik Satie-konkurrencen 2019 - den 16-årige guitarist Jens Olsen
Pianisten Tove Lønskov
Fløjtenisten Toke Lund Christiansen
Skuespiller Chili Turéll
samt naturligvis Trio Satie

FORÅRSKONCERT Lørdag 23. marts kl. 15, Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg.
Billetter - pris kr. 150,- inkl. et glas vin - kan købes på www.billetto.dk eller ved indgangen.

Om Trio Satie
Trio Satie består af en lidt usædvanlig trio-sammensætning: Isabel Piganiol, sopran, Lars Malther, kontrabas og Ulla Habermann, klaver. De tre medlemmer har - mildest talt - forelsket sig i fransk musik fra omkring 1900, hvor især Erik Satie er eksponent for brydningstiden før og efter 1. verdenskrig og denne tids nye musik. Og denne forelskelse gør trioen alt for at give videre til publikum.

Sidste koncert i første halvdel af 2019:
05. maj kl. 15: Sommerkoncert Satie og de danske komponister med fokus på Knudåge Riisager og Jørgen Jersild. Medvirkende: Trioen samt Tanja Birkelund, violin, Søren Birkelund, klarinet, Mimi Birkelund, klaver, Marie Trolle Bonnesen, dans, og Elisabeth Westenholz, klaver. Oplæser: David Dencik.

Koncerterne finder sted i Metronomen, Godthåbsvej 33, Frederiksberg.

Se (og hør) mere på Trio Saties hjemmeside: www.triosatie.dk