Flere nyheder

 
Diverse
Ferieaktiviteter på Glasmuseet

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Ferieaktiviteter på Glasmuseet
Fre. 28. jun. 2019
kilde: KultuNaut

I sommerferien byder Glasmuseet Ebeltoft på masser af muligheder for at være kreativ. Der er aktiviteter hver dag - og hele familien kan være med. (PR-foto)

Til daglig må Glasmuseets gæster "nøjes med" at se på, når museets glaspustere arbejder med den varme, flydende glasmasse. Men i sommerferien er det publikums tur! Hver onsdag og torsdag fra 3. juli til 15. august kan museets gæster - helt ned til 6 år - nemlig prøve kræfter med håndværket og prøve at blæse glas. Der er også mulighed for at deltage i støbning, fusing eller sandblæsning i løbet af sommeren, hvor museet byder på aktiviteter i og udenfor glasværkstedet hver dag.

Vær med til at lave Djurslands største perleplade
Inden døre venter overraskende glaskunst i sommerens særudstillinger On Solid Water og No Strings - Perler som aldrig før, der byder på skulpturer i stort format og underfundige værker lavet af bittesmå glasperler.

I tilknytning til perleudstillingen skabes "Djurslands største perleplade" - med gæsternes hjælp. Alle, der besøger museet, inviteres til at lave perleplader til den store fælles perleplade, som løbende bygges op af glas-og billedkunstner, Micha Karlslund, til et kæmpemæssigt kunstværk inspireret af blomstrende æbletræer. Det færdige resultat kan ses på museet fra 16. september - 9. oktober 2019. Man kan møde Micha Karlslund og følge hendes arbejde med det store billede i tidsrummet kl. 14-16 hver tredje onsdag og torsdag: 17. - 18. juli, 7. - 8. august, 28. - 29. august samt 14. - 15. september.
Der betales almindelig entré til museet.

Museets sommergæster har også mulighed for at løse opgaver på vej gennem museet eller låne en børnekuffert med rundt og lege sig til viden om glas sammen med familiens yngste.

Se dagsprogrammet og læs mere om udstillinger og aktiviteter på www.glasmuseet.dk
Vær opmærksom på, at nogle af aktiviteterne kræver tilmelding.

Glasmuseet Ebeltoft
Strandvejen 8
8400 Ebeltoft

Åbent alle dage i juli og august kl. 10 - 18.