Flere nyheder

 
Diverse
Amma besøger Danmark igen

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Amma besøger Danmark igen
Tir. 8. okt. 2019
kilde: KultuNaut

Efter den store succes i 2018 med 7.000 besøgende, byder vi nu igen den indiske visionære, humanitære og spirituelle leder Mata Amritanandamayi - kendt over hele verden som Amma, "Moder" - velkommen. Amma besøger Danmark for anden gang i dagene d. 22. og 23. oktober i Brøndby Hallen.

Hvor end Amma kommer, spreder hun ved sin blotte tilstedeværelse en ubeskrivelig energi af kærlighed og medfølelse. Hendes unikke kendetegn er hendes særlige omfavnelse (darshan), som hun har givet til mere end 39 millioner mennesker verden over gennem de sidste 30 år.

Når hun på sin Europa-Tour kommer til København, vil hun lede et to dages meditation- og fredsevent i Brøndby Hallen. Her vil alle få mulighed for at høre Amma tale, samt ikke mindst at få hendes personlige omfavnelse og velsignelse. Amma udtrykker sig også gennem spirituelle sange (bhajans), og hun har 15-20 dygtige sangere og musikere med sig, der spiller traditionel indisk musik. Der vil også være spisesteder med både lækre indiske og vesterlandske måltider og snacks.
Se Facebook - Mød Amma eller se brochure her

Der er GRATIS ENTRÉ og ingen tilmelding. Hele eventet arrangeres af flere hundrede frivillige hjælpere.

Amma bliver betragtet som en 'mahatma' (stor sjæl). Det er Ammas budskab om kærlighed og medfølelse, der tiltrækker folk af alle nationaliteter og baggrunde. Når nogen spørger Amma, hvad hendes religion er svarer hun altid: "Min religion er kærlighed".
https://amma-danmark.dk

Amma er globalt anerkendt og respekteret for sit humanitære arbejde i den verdensomspændende velgørenhedsorganisation Embracing the World™ (ETW), som bl.a. samarbejder med Røde Kors. ETW arbejder med en bred vifte af fokusområder indenfor bl.a. bæredygtige miljøtiltag, katastrofehjælp til verdens udsatte områder, styrkelse af kvinder, uddannelse, forskning og lægehjælp. Amma er bl.a. grundlægger og leder af et universitet og to hospitaler, der er blandt de mest prestigefyldte i verden. Alt sammen bygger på arbejde udført af frivillige og finansieret af private donationer.
http://www.embracingtheworld.org

Konkret kan det f.eks. nævnes, at Embracing the World:
- hvert år uddeler 10 millioner gratis måltider i Indien og 150.000 i USA
- har bygget mere end 47.000 huse til hjemløse
- har behandlet 4,7 millioner patienter gratis
- har plantet mere end en million træer som en del af FNs Billion Tree Campaign
- har hjulpet mere end 200.000 fattige kvinder i Indien til opstart af egen virksomhed
- siden 2005 har doneret 75 millioner dollars til katastrofehjælp bl.a. i USA, Japan og Indien

"Amma har gjort mere for de fattige end mange regeringer," sagde modtageren af Nobels fredspris Muhammad Yunus, Bangladesh, efter at have mødt Amma.

Embracing the World™ har som NGO fået rådgivende status i FN. Amma selv har vundet internationale anerkendelser for sit humanitære arbejde, herunder i:

- 2002 Gandhi King Award for Non Violence, som også tidligere er givet til bl.a. Kofi Annan og Nelson Mandela
- I 2006 modtog Amma Interfaith Center of New York's James Parks Morton Interfaith Award, der tidligere er givet til Dalai Lama
- I 2014 underskrev Amma, sammen med Pave Frans, Faith Leaders' Universal Declaration Against Slavery (Vatikanet)
- I 2019 blev Ammas navn indskrevet i USA`s Congressional Record

Hendes Europa-Tour i efteråret omfatter, ud over København, også 10 andre europæiske byer, hvor Amma forventes at omfavne mindst 150.000 europæere.

Mød Amma i Brøndby Hallen den 22. og 23. oktober. Mere information og program her