Kunstudstilling om krop, tilhørsforhold og identitet, der kan opleves i Rundetaarn fra 29. februar. (PR-foto: Kristina Steinbock - Ditte)
Der befinder sig en magt i at blive set som normal. Det betyder, at man er en del af majoriteten og dermed er med til at influere eller definere det samfund, man er en del af. Man har en stemme, man er synlig eller har endda privilegium til at eksistere ubemærket, idet man befinder sig indenfor en norm. Men det 'normale' er skabt ved at stå i opposition til noget andet: det, der afviger fra normalen. Konsekvenserne af denne dikotomi er mange og har været det igennem historien. Det fører til diskrimination, til udelukkelse eller indelukkelse; til afvisning, genopdragelse, landflygtighed og folkemord.
Kan man skabe et fællesskab, hvor et 'vi' ikke automatisk skaber et 'dem'? Måske kan vi starte ved at nedbryde idéerne om, hvad der er normalt, og hvad ikke er.
Udstillingen bearbejder og udfordrer vores forestilling om det normale gennem bl.a. film, performance, tegninger, objekter og fotografi med udvalgte nationale og internationale kunstnere.
Som kuratorer på udstillingen er vi bevidste om, at der befinder sig noget paradoksalt i forsøget på at udfordre ideen om det normale, ved at fokusere på det, der på nuværende tidspunkt træder udenfor kategorien. For hvordan kan man undgå, at det fokus ikke er med til at bekræfte det eksisterende og ideen om andethed frem for at introducere en åbenhed overfor den diversitet, som findes iblandt os? Netop det sidste er intentionen med udstillingen - at synliggøre den mangfoldighed af mennesker, som eksisterer i vores samfund og at forsøge at nedbryde fordomme gennem kunstens udtryk samt invitere til debat.
Derfor har vi også arrangeret seminaret Ablutions of the Body, hvori nogle af kunstnerne fra udstillingen sammen med kollegaer som digter Shadi Bazeghi, kunstner Jakob Jakobsen og forfatter Ditte Amalie Hagelund Johansen går i dialog om behovet for en kritik af de nuværende normer. (PR-foto: Lissa Rivera - Beautiful Boy Venice Apartment)
Udstillingen kan opleves:
29. februar til 29. marts 2020
Rundetaarn
Købmagergade 52 A
1150 Kbh. K.
https://www.rundetaarn.dk/event/ablutions-of-the-tongue/
Åbent alle dage kl. 10-18
tirsdage og onsdage dog 10-21
Entré 25kr./5kr.
Seminar Ablutions of the Body den 7. marts kl. 13-16.30. Entré: 50 kr.
Udstillingen er støttet af: Rådet for Visuel Kultur, Københavns kommune, Statens kunstfond, Grosserer L.F. Foghts Fond og Goethe Instituttet.
Udstillingen "Ablutions of the Tongue" er en del af det Dansk-tysk kulturelle venskabsår 2020.
De medvirkende kunstnere:
Katrin Ströbel (DE):
Til udstillingen Ablutions of the Tongue skaber Katrin Ströbel en række stofskulpturer og fotografier, der forstår det non-normative ved (menneske) kroppen, ikke som standard, men som en kvalitet: queer-kroppe i en permanent tilstand af elasticitet og forandring. Fragmenterede, udmattede, trætte, inaktive eller forslåede kroppe modsætter sig senkapitalismens krav om effektivitet. Ströbels værker er erotiske og poetiske værktøjer til modstand, og hævder derigennem, at skrøbelighed og sårbarhed bliver gavnlige i krisetider.
Kristina Steinbock (DK):
Videoværket Divine Decadence, darling er inspireret af cabaret-scenerne i starten af 1900-tallet og bruger disse virkemidler i iscenesættelsen af seksuelle og politiske vidnesbyrd fra de fem medvirkende performere. Intimitet og sensualitet hos mennesker, der lever med fysisk handicap er emner, der sjældent tales om i samfundet. Værket inviterer beskueren med ind i en surreel iscenesat dokumentarisme, som ønsker at fejre det amourøse og dekadente og samtidig at aftabuisere kroppe med fysisk handicap.
Linda Lazer (N):
Linda Lazers bidrag til udstillingen er det to-delte videoværk Between Our Body and the Breathing Earth og en performance ved samme navn. Med udgangspunkt i relationerne mellem mennesker og andre arter på planeten, udforsker Lazer forbindelsen mellem udbytning af naturen og racisme. Der er et indbyrdes forhold mellem Vestens udvinding af naturressourcer i Vestafrika og kolonialismens historie. Det er denne relation mellem industrielle materialers historie og racialiserede kroppes historie, Lazer beskæftiger sig med. Performancen udføres den 7. marts under seminaret Ablutions of the Body.
(PR-foto: Linda Lazer - Between Our Body and the Breathing Earth)
Lissa Rivera (US):
Værket, Lissa Rivera har med på udstillingen, er en del af det større fotoprojekt Beautiful Boy, som hun har skabt over en årrække. Med dette projekt tager hun sin interesse for fotografiets relation til identitet, seksualitet og køn til et personligt niveau, fordi subjektet for hendes portrætter er hendes partner og muse BJ Lillies. For Rivera er det vigtigt at vise hans femininitet som styrke, og sammen undersøger de via fotomediet feminine fantasier, der har eksisteret gennem historien.
Peter Birkholm & Michael Schiøler (DK):
Birkholm & Schiøler mødte hinanden over Den Blå Avis i 2016 og har siden samarbejdet om musik og tegning. De har begge diagnosen skizofreni, hvad de tager udgangspunkt i til udstillingen Ablutions of the Tongue. Gennem tegning og lyd forsøger de at illustrere livet med en psykisk sygdom. Schiølers fokus er at forsøge at udtrykke og konkretisere livet med skizofreni, hvor Birkholms fokus er at undersøge hallucinationens realitet gennem dokumentariske skitser. I det tilhørende lydværk forsøger kunstnerne sammen at sætte ord på deres mere eller mindre abstrakte oplevelser.
Sian Kristoffersen (DK):
Installationen Mirror Touch tager udgangspunkt i den græske bronzestatue af kejserinde Aquilla Severa og statuens indre liv. Statuen er beskadiget, og der er flere teorier om, hvordan det er sket. I sin beskæftigelse med statuen, arbejder Kristoffersen her med ideen om forbundethed på tværs af tid og rum; med forestillingen om en membran, der bliver brudt mellem objekternes og menneskenes verden. Værkerne iscenesættes i et interior-lignende tableau bestående af lyd, tekstil og bronze.
Stella Geppert (DE):
Med sin nyeste performance InsideT tager Stella Geppert udgangspunkt i, hvordan oplevet og transgenerationel trauma kan sætte sig i og forandre kroppen. Til performancen har hun skabt beklædning, der styrer performernes bevægelse og holdning og som dokumenterer det gennem aftegninger på papir. Mellem øjeblikke af frustrerende opløsning og frigørelse, indskriver kroppens bevægelser sig energisk i udstillingsrummet i, hvad ender som store tegninger. Performancen udføres på åbningsaftenen.
Rundetaarn er et af Danmarks mest ikoniske bygningsværker med sin karakteristiske sneglegang, der fører op til udsigtsplatformen 34,8 meter over gadeniveau. Tårnet blev opført af Christian IV til Københavns Universitets observatorium og stod færdigt i 1642. Ud over Europas ældste observatorium rummer Rundetaarn i dag også udstillinger, koncerter og andre aktiviteter, som formidler og tilgængeliggør bygningen og historien.
