Flere nyheder

 
Teater
Kollision på Kaleidoskop

Find gamle nyheder:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kollision på Kaleidoskop
Fre. 24. jan. 2003

80 minutters fænomenologisk udredning

Teatermanus skrevet på fire dage. Improvisation og lavbudget. Udfordringsarena, ikke scenedekoration. Det er grundpillerne i Kim Fupz Aakesons nye action-drama-komedie på Kaleidoskop. En fantastisk underholdningsspiral for os, der måske tager både os selv og livet lidt for alvorligt.

Publikum kigger lettere forundret ind i en sort/hvid scene-konstellation, der i alle tre dimensioner er delt op af lysende, hvide kvadratlinjer. Scenen giver et varsel om, at de næste 80 minutter ligger uden for tid og rum. Men demo-grafien er også underordnet, for det er hele måden, dramaet afvikles på, der er særpræget ved Kollision.

Der var engang - eller bliver en gang - to kvinder, som besluttede sig for at begå et bankrøveri helt efter bogen. Det vil sige efter de direktiver, internettet har angivet. Pistolerne er på plads i skæftet, nylon-strømperne er trukket over hovedet, og der bliver både taget og skudt gidsler. Alligevel går intet som planlagt, for verden har sin helt egen dagsorden. En asteroide på størrelse med Tyskland er på vej mod Jorden, og USA har ikke succes med hverken beregninger eller nedskydning.

Alting er derfor faktisk ligegyldigt - eller lige-gyldigt, om man vil - så karaktererne på scenen bekender efterhånden kulør og lader facaderne falde. Og det på den mest ordrige og energiske måde. Filialdirektøren afslører sin barndom som incestuøs og utryg, den kristne journalist er simpelthen en livets nitte, og de kvindelige bankrøvere bytter roller, således at den blideste bliver den styggeste og den stygge omvendes til kærlig lesbisk.

Hvis det lyder tragisk, kan jeg kun anbefale, at man afsætter 80 minutter af sin aften på at opleve, hvordan dén historie kan fortælles fra Kim Fupz Aakesons hånd! Sjovere, mere vedkommende, overraskende og sprog-forbistrende teater er ikke set længe.

Faktisk består den største udfordring i at holde fniset tilbage og kunne udholde sin egen potentielle selvhøjtidelighed. For verden er jo bare til låns, og inden vi når at se os om, er vi kollideret med døden - uanset i hvilken form den måtte komme.